Om projekt Grøn Boligrotation i Landdistrikterne
Boligudbuddet i landdistrikterne er skævt og passer ikke til den hastige demografiske udvikling: Antallet af seniorer er stærkt stigende samtidig med, at flere bor alene. Landsbyerne i landdistrikterne er belastet af for mange energisvage parcelhuse og for få mindre lejeboliger til den voksende andel af seniorer og singler. Det hæmmer de naturlige flyttekæder i byen – også kaldet boligrotationen – som blandt andet sker, når seniorer fraflytter deres parcelhus til fordel for en mindre lejebolig – og dermed frigiver deres bolig til en børnefamilie.
Projekt Grøn Boligrotation i Landdistrikterne understøtter ambitiøse landsbyer i at skabe mere rotation i boligmassen ved at bistå dem i deres arbejde med at få flere attraktive seniorvenlige boliger. Samtidig fokuserer projektet på energirenovering af boligmassen i byen. Begge dele er med til at øge mulighederne for at tiltrække børnefamilier samtidig med at kvaliteten landsbyens boligmasse øges, herunder energimærkningen. Projektet startede i 2023 og har siden beskæftiget sig med otte landsbyer: Ejby i Lejre Kommune, Asaa i Brønderslev Kommune, Givskud i Vejle Kommune, Durup i Skive Kommune, Faster-Astrup i Ringkøbing-Skjern Kommune, St. Darum i Esbjerg Kommune, Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune og Vester Åby i Faaborg-Midtfyn Kommune. I løbet af 2025 vil projektet blive udbredt til yderligere 5-8 landsbyer.

Med beboerne for bordenden har Asaa fundet en vej til nye boliger
Der bor godt 1000 indbyggere i Asaa (Brønderslev Kommune). Projektet Grøn Boligrotation har ført dialoger med den del, der er 50+. 72% af dem forestiller sig at flytte inden for 5-10 år, og 93% ønsker at blive boende i Asaa. Det er markant og den store drivkraft der gør, borgerne nu selv er gået i gang med at sætte gang i udviklingen af seniorvenlige rækkehuse med fokus på fællesskab.
Lokale borgere og investorer skaber dialog på tværs i Ejby
Landsbyen Ejby (Lejre Kommune) med knap 2000 indbyggere oplever en stor efterspørgsel efter lejeboliger. Projektet har åbnet dialogen på tværs af de forskellige aktører: Borgere, boligselskab, Lejre Kommune samt lokale investorer og grundejere. Og de lokale borgere og grundejere arbejder videre med at få det til at lykkes.


Givskud skaber partnerskab med private og almene udviklere
Med borgerengagement og partnerskab har Givskud, en landsby på godt 600 indbyggere, pustet nyt liv i boligudviklingen. På nuværende tidspunkt er der bygget syv private rækkehuse, og der er fem nye under opførelse. Og i foråret 2024 går byggeriet af 14 almenboliger i gang.
Vejledning til landsbyer og kommuner om Grøn Boligrotation
Ud fra hands-on erfaringer i Projekt Grøn Boligrotation i Landdistrikterne er der udarbejdet en vejledning for landsbyer og kommuner i at igangsætte en borgerdrevet boligudvikling og energirenovering. Vejledningen indeholder en beskrivelse af de oplevede udfordringer med bla. finansiering og giver samtidig inspiration og praktiske råd til, hvordan en landsby i samarbejde med sin kommune kan gribe processen an.
Læs mere i „Vejledning til landsbyer og kommuner om Grøn Boligrotation‟


Øget Grøn Boligrotation – Anbefalinger til centrale aktører
Som led i projektet Grøn Boligrotation i landdistrikterne, har Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit udarbejdet en række anbefalinger, der bygger på interviews med centrale aktører og erfaringer i de tre pilotlandsbyer.
Læs mere i „Øget Grøn Boligrotation – Anbefalinger til centrale aktører‟
Interviewundersøgelse af energirenovering
Da det oftest er i forbindelse med et ejerskifte, at boliger på landet bliver energirenoveret, COWI i projektet interviewet og kortlagt unge boligkøberes oplevelser af udfordringer og potentialer i forbindelse med energirenovering af nyindkøbte boliger.
Læs mere i notat: „Grøn Boligrotation: Unge boligkøberes overvejelser om energirenovering‟


Tal på udfordringerne med energirenovering
Landdistrikterne har behov for en række energiforbedrende tiltag, så boliger i landdistrikterne bliver mere energivenlige. For realiteten er, at ca. 70 pct. af husstandene i landkommunerne ikke har et energimærke. Det viser nye tal fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet. Disse og mange flere data på bla. de tre pilotlandsbyer har Landdistrikternes Fællesråd bearbejdet og udgivet i et notat.