Åbent brev til Økonomi- og Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og By-, Land- og Transportminister Signe Munk.
Af borgmester Jens Dahlgaard, Morsø Kommune, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, på vegne af de 10 kommuner
De færgeruter, der forbinder Danmarks yderområder og binder landsdelene sammen på tværs af sund, bælt og fjord, er udfordrede økonomisk og flere er udfordrede på deres overlevelse. Disse genvejsfærger er ikke blot nostalgiske levn fra en svunden tid. Tværtimod spiller de hver eneste dag en aktiv rolle i at sikre, at den regionale og lokale infrastruktur hænger sammen. Det gælder særligt landdistrikter og yderområder, der hvor der er længere mellem husene.
Samtidig sparer de lokalbefolkningen, erhvervslivet, gæster og turister for tusindvis af timer og kilometer i transport – f.eks. til og fra arbejde og uddannelse. Til og fra virksomheder med råvarer og varer. Til og fra området, for gæster og turister.
Genvejsfærgerne er afgørende for bosætning, erhvervsliv, turisme, uddannelse og pendling, – ja, for hele sammenhængskraften i landets landdistrikter.
De 8 genvejsfærger er:
- Thyborøn-Agger (Thisted Kommune, Lemvig Kommune)
- Feggesund-Amtoft (Morsø Kommune, Thisted Kommune)
- Hvalpsund-Sundsøre (Vesthimmerlands Kommune, Skive Kommune)
- Hardeshøj-Ballebro (Sønderborg Kommune)
- Randers Fjord (Randers Kommune, Norddjurs Kommune)
- Hals-Egense (Aalborg Kommune)
- Kulhuse-Sølager (Frederikssund Kommune)
- Hundested-Rørvig (Halsnæs Kommune, Odsherred Kommune)
Genvejsfærger bidrager til Danmark i balance og mindsker CO2-udledning
Samfundsmæssigt er genvejsfærgerne for vigtige til, at de 10 kommuner bag landets 8 kommunalt drevne genvejsfærger alene skal løfte den økonomiske byrde ved færgedriften. For det er umuligt at skabe økonomisk sammenhæng i færgedriften, når alle udgifter indregnes. Samtidig er ø-, land- og yderkommuner enormt pressede på økonomien som følge af en utilstrækkelig tilskuds- og udligningsreform.
Kommunernes løsning med at sætte billetpriserne op, er ikke længere mulig, for billetpriserne er skruet så meget op at yderligere stigninger vil koste passagerer, og betyde færre gæster og turister i området, og samlet set en dårligere økonomi for færgedriften. Genvejsfærgerne skal ses som en del af den nationale infrastruktur, der binder landsdele sammen, færgerne skal ikke blot ses som lokale trafikløsninger.
Hjælp til grøn omstilling med nye færger
Genvejsfærgernes betydning er kun vokset i takt med det stigende politiske fokus på klimabelastningen fra især den tunge vejtransport, den kilometerbaserede vejafgift, trængsel på vejnettet og behovet for at reducere Danmarks CO2-udslip. Men hen over de kommende år skal også genvejsfærgerne med på den grønne omstilling, hvilket vil betyde nye færger. Det er en opgave, vi har behov for økonomisk hjælp til, og ligesom ø-færgerne ønsker en dialog med regeringen om.
Nu mangler vi bare, at Christiansborg anerkender de små færgeselskabers bidrag til denne samfundsopgave. Det bør ske gennem en model for statslig medfinansiering af de kommunalt drevne genvejsfærger, så trafiktallene kan vendes i en positiv retning og færgeselskabernes sårbarhed kan fjernes.
Færgerne kan ikke vente på helhedsplanen
Tidspunktet er oplagt: Når der tales om ”Danmark i balance”, ”Udvikling i hele Danmark”, værdien af sammenhængskraft og samtidig om miljø og klima, så ligger argumenterne lige for. Der er et stærkt grundlag for et fast, statsligt tilskud til denne vigtige, men ofte oversete del af den trafikale infrastruktur i Danmark.
I regeringsgrundlaget vil regeringen skabe en helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance, med fokus på ø-, land- og yderkommuner. Færger og infrastruktur er specifikt nævnt i omtalen af helhedsplanen i regeringsgrundlaget. Men vi behøver ikke vente på en helhedsplan, for udfordringerne er kendte, og det samme er løsningerne. Derfor kan der for små midler skabes en løsning i finansloven for 2027.
Behov for 30-40 mio. kr. på finansloven for 2027 og årene frem
Ø-færgerne har i årevis modtaget tilskud, så det ikke er dyrere at komme til øerne, end hvis der havde været en bro. Det kalder man landevejs-princippet. Men genvejsfærgerne har ikke haft en tilsvarende ordning. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at genvejsfærgerne både er en uundværlig del af infrastrukturen og rummer historisk, kulturel og aktuel samfundsmæssig værdi.
Vi ønsker ikke at der skal tages penge fra ø-færgerne til genvejsfærgerne, for det er yderst rimeligt med tilskud til ø-færgerne. Men vi har en klar forventning om at der til finansloven 2027 findes en pulje på 30-40 mio. kr., som skal være en fast årlig bevilling til genvejsfærgerne, ligesom også ø-færgerne får et fast årligt tilskud.
De danske genvejsfærger skal frem i lyset. De bør have en landspolitisk opbakning, der svarer til den rolle, de allerede spiller i de lokalsamfund, som hver dag er afhængige af færgeruterne, og svarer til rollen med at binde landsdele sammen.
Det er baggrunden for, at de 10 kommuner, der driver de 8 rent kommunalt finansierede genvejsfærger, i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd kæmper for at få genvejsfærgerne på den politiske dagsorden – og på Finansloven.