Den nye epx-uddannelse vil utvivlsomt bidrage til, at flere unge får kortere til en ungdomsuddannelse og være med til at modvirke, at almene gymnasier ender med at blive lukningstruede, fordi man flere steder vil kunne lægge stx og epx sammen.
Mange unge, som vokser op i landdistrikterne, oplever, at der kan være langt til en ungdomsuddannelse. Og op mod halvdelen af de unge, som går på en erhvervsuddannelse, har 45 minutter til skolen. Samtidig ved vi, at der de næste år kommer færre og færre unge, især uden for de større byer.
Og ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil der i op mod 11 byer være udsigt til, at elevgrundlaget om 10 år er mindre end to klasser pr. årgang. Det vil presse en række ungdomsuddannelsesinstitutioner i landdistrikterne på deres eksistens, og det risikerer at accelerere en negativ udvikling og ramme lokalsamfundene.
Derfor er det ingen løsning at lade stå til og gøre ingenting. For det vil bare gøre det sværere at være ung i landdistrikterne, og det vil i sidste ende begrænse udvikling og vækst uden for de store byer. Derfor er det godt, at der nu bliver handlet.
Med den nye epx-uddannelse bliver der taget livtag med udfordringerne. Det er centralt, at uddannelsen ikke lukker døre for de unge – tværtimod giver den mange muligheder. Der vil både være adgang til f.eks. erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser, samt med en udvidet fagpakke kan man komme videre på universitet, hvis det er det, man ønsker, efter man har afsluttet sin epx-uddannelse.
Ambitionen er, at den nye epx-uddannelse skal etableres i minimum 87 byer i Danmark, og vi vil selvfølgelig gerne, at uddannelsen bliver etableret flere steder i landdistrikterne rundt i landet. Det er vigtigt, at der er særligt fokus på at sikre, at alle unge i landdistrikterne kan få et godt uddannelsestilbud tæt på, hvor de bor. Den udmøntning vil vi følge tæt og gå konstruktivt ind i.
Den nye epx-uddannelse vil utvivlsomt bidrage til, at flere unge får kortere til en relevant ungdomsuddannelse, og det vil også være med til at modvirke, at almene gymnasier ender med at blive lukningstruede, fordi man flere steder vil kunne lægge stx og epx samme sted. På den måde kan man øge det samlede elevgrundlag lokalt og dermed styrke gymnasiet eller den lokale ungdomsuddannelsesinstitution, samtidig med at man skaber et bredere og bedre ungdomsmiljø, som forhåbentlig kan tiltrække endnu flere til uddannelserne.
Vurderingen fra Børne- og Undervisningsministeriet er, at alle kommuner i Danmark vil få øget elevgrundlag til de gymnasiale uddannelser som følge af den nye reform af ungdomsuddannelserne. Og i 2035 vil omkring 10.000 flere unge årligt få adgang til gymnasiet eller den lokale ungdomsuddannelsesinstitution.
Det er en stor og omfangsrig reform, der prøver at tage hensyn til alle forhold, men der kan være enkelte spørgsmål, som man politisk må vurdere inden 2030. Kan man f.eks. arbejde frem mod en lokal epx-løsning på de mindre ø-kommuner, så de unge ikke endnu tidligere skal flytte fra øerne. Der kan også komme andre spørgsmål.
Det er også meget positivt, at vi styrker landets efterskoler, som ofte ligger i landdistrikter, og at man fastholder, at unge fortsat kan tage 10. skoleår på efterskolerne. 6 af 10 unge, som i dag går i 10. klasse i Danmark, går på en efterskole. Og med reformen bliver der også afsat 28 mio. kr. i 2030 stigende til 110 mio. kr. ekstra om året fra 2032, til at flere unge fra lavindkomstfamilier kan komme på efterskole.
Det er regeringen med Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne samt SF og Dansk Folkeparti, som står bag aftalen om den nye reform af ungdomsuddannelserne. Og der er sat 5 mia. kr. af til at investere i bedre ungdomsuddannelser. Og en stor del af investeringerne skal blandt andet gå til at bygge værksteder og faglokaler til den nye epx-uddannelse ved ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så det vil også være med til at sikre vækst, arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne.
Indlægget er tidligere bragt i Jyllands-Posten.