Landdistrikter: Løft i kommunernes økonomiaftale – men behov for mere

Landdistrikter: Løft i kommunernes økonomiaftale – men behov for mere

Udgivet 27. maj 2025
Set i lyset af en stærk dansk økonomi, burde kommunernes økonomiaftale for 2026 i højere grad sikre de økonomisk pressede land- og yderkommuner bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen efterlyser desuden en flerårig løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har i dag præsenteret en aftale om at hæve kommunernes serviceramme med 3,2 milliarder kroner i 2026. Som en del af aftalen er særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fortsat på 800 millioner kroner samt en ekstra lånepulje på 200 millioner kroner, hvilket er samme niveau som i 2025, hvor både særtilskuds- og lånepuljen blev oversøgt. I Landdistrikternes Fællesråd havde man håbet på flere midler til de mest pressede landdistrikts­kommuner.

– Det er tankevækkende, at vi står i en situation, hvor det økonomiske råderum er imponerende stort og ledigheden er i bund. Men samtidig har en del kommuner svært ved at få pengene til at række, når det gælder basale borgernære serviceopgaver og decentrale funktioner, såsom ældrepleje, skole, daginstitutioner og fritidstilbud.

– Vi havde derfor håbet, at økonomiaftalen var målrettet yderligere de mest udfordrede kommuner, og i større stil ville afspejle den generelle velfærdsstigning i samfundet, så man bedre kan sikre velfærden i land-, ø- og yderkommuner. Derfor havde vi ønsket en forhøjelse af særtilskudspuljen, ligesom den ekstraordinære lånepulje burde øges til 400 millioner kroner, udtaler formand Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået at hæve særtilskudspuljen til 1 milliard kroner, så den nødtørftigt kunne tage højde for nogle af de uheldige stigende udsving, som en skæv tilskuds- og udligningsreform har for mange kommuner.

Flere penge til anlæg

Steffen Damsgaard roser, at man har hævet anlægsniveauet med 2 milliarder kroner fra 20,3 milliarder kroner i 2025 til 22,3 milliarder kroner i 2026.

– Med en større anlægsramme, forventer jeg, at vi kan løfte bygningsmassen og sikre nødvendige investeringer og tilpasninger dér, hvor behovet også er særligt stort – nemlig i landdistrikts­kommunerne. Tidligere har det ofte været de større byer, der har haft glæde af anlægsrammen til nybyg og renovering, men nu bør det komme hele landet til gavn.

Finansieringstilskuddet sikres i endnu et år

– Det er positivt, at man har valgt at fastholde det ekstraordinære finansieringstilskud fra 2025, selvom den med fordel burde være flerårig og beløbet højere. Det viser, at der er store udfordringer i tilskuds- og udligningssystemet, som ellers skal modvirke de sociale skævheder mellem land- og bykommuner. Derfor er det også vigtigt, at regeringen og Folketingets partier påbegynder arbejdet med en ny tilskuds- og udligningsreform, siger han og fortsætter:

– Vi har brug for at give særligt land, ø- og yderkommuner et bedre økonomisk fundament gennem en ny tilskuds- og udligningsreform, som kan sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år. Som regeringen selv udtaler det, så skal vi have et Danmark i bedre geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.

907 680 Landdistrikternes fællesråd
Søg her