Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Et boliglån bør ikke blive dyrere, bare fordi man bor uden for de største byer. Men det kan blive konsekvensen, hvis udviklingen med kraftig vækst i prioritetslån frem for realkredit fortsætter. Det kan svække det solidariske og unikke danske realkreditsystem, som i dag er med til at sikre, at et boliglån koster det samme for låntager – uanset hvor man bor i landet.
Debatten om boliglån er måske teknisk. Men den er ikke desto mindre meget vigtig. For i landdistrikterne er boligmarkedet i forvejen mere sårbart. Her er huspriserne generelt væsentligt lavere end i de større byer, liggetiden inden salg er længere, omsætteligheden mindre og adgangen til boliglån og finansiering ofte meget vanskeligere. Derfor er det også i landdistrikterne, at konsekvenserne bliver størst, når solidariteten i realkreditsystemet begynder at smuldre.
Det handler derfor ikke kun om renter og låneprodukter, men i høj grad om sammenhængskraften i samfundet, når det gælder boligfinansiering. I dag er rente og bidragssats på realkreditlån ikke forskellige som følge af geografi. Det er de samme grundvilkår i Thyborøn og Fjaltring som i København. Men når de nye prioritetslån særligt målretter sig højprismarkedet i de største byer, fx København og Aarhus, så er det til en lav rente, mens tilsvarende prioritetslån med samme betingelser ikke kan fås i Thyborøn og Fjaltring.
Prioritetslån er et banklån, hvor banken vurderer den enkelte kunde. De kunder, der bor i de store byer, hvor boligmarkedet altid drøner afsted, får typisk et billigere lån med bedre betingelser, hvis de vurderes som attraktive kunder i bankernes øjne. Og alle andre, der tilfældigvis bor i landdistrikterne, må så betale mere. Men hvis det bliver dyrere og vanskeligere at finansiere en bolig i landdistrikterne, bliver det også sværere at fastholde børnefamilier, tiltrække nye borgere og virksomheder og skabe lokal udvikling. Så bliver udfordringerne med urbanisering, affolkning, tomme boliger og skæve investeringer kun større.
Vi risikerer med andre ord, at finansieringen af boliger bliver endnu en motor i den udvikling, der trækker Danmark skævt.
Og konsekvenserne er til at tage og føle på. Nye tal fra Kraka viser, hvor forkert det rammer mellem land og by, hvis prioritetslånene vinder frem: En familie i den hårdest ramte kommune, Skive, vil i gennemsnit forventes at skulle betale omkring 4.850 kroner mere om året for deres lån. I Gentofte forventes en familie derimod i gennemsnit at spare cirka 9.000 kroner om året. Udfordringerne bliver bare endnu større i landdistrikterne hvis man bevæger sig fra Skive by og kører en tur rundt til landsbyerne i Salling, som lægger længst væk fra centerbyen. På regionsniveau overordnet set er det også skævt, for her forventes familierne i Nordjylland i gennemsnit at skulle betale mere end 3.500 kroner ekstra om året.
Bundlinjen er enkel: Mens gevinsterne samler sig i de mest attraktive postnumre, sendes regningen til de egne af landet, som i forvejen kæmper med lavere vækst, større afstande og mere skrøbelige boligmarkeder. Det er ikke rimeligt. Det vil presse de mest udfordrede områder, hvor det i forvejen kan være svært at få et realkreditlån, og hvor flere interesserede boligkøbere vil få et nej som følge af denne udvikling.
Vil vi have et Danmark, hvor vilkårene for at eje en bolig i stigende grad afhænger af postnummer? Eller vil vi holde fast i et system, hvor der også er plads til dem, der vil bo uden for de største byer?
I Landdistrikternes Fællesråd er svaret klart.
Hvis vi mener alvorligt, at Danmark skal hænge sammen, så skal vi også værne om det, der gør det muligt at bo og leve i hele landet. Det handler bl.a. om vores realkreditsystem. Og det håber jeg meget, at vores politikere er klar til at passe godt på. For når realkreditten svækkes, er det ikke de købestærke familier i Gentofte, der mærker det. Det er folk i Skive, og i mange andre tilsvarende yder-, ø- og landkommuner, som vil mærke konsekvenserne. Det er kort sagt landdistrikterne.
Og det er et problem for sammenhængskraften i hele Danmark, hvor der i forvejen er behov for at sætte langsigtede og ambitiøse mål for et land i geografisk balance. Netop derfor ønsker vi i Landdistrikternes Fællesråd en politisk 2035-plan, som på en lang række områder sigter mod at gøre det mere attraktivt at bosætte sig og arbejde i hele landet – ikke kun i de største byer.
Bragt i Jyllands-Posten den 4. juni 2026.