Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Vores nuværende regering har sat en ambitiøs målsætning i regeringsgrundlaget. Den har nemlig forpligtet sig til at udarbejde en helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance.
En helhedsplan med langsigtede visioner, massive tiltag og konkrete initiativer. Det er der et stort behov for. Vi har gennem længere tid set tiltagende geografiske forskelle mellem land og by, og flere tegn på, at Danmark er ved at knække over. Hvis udviklingen fortsætter, risikerer dele af landet at blive ramt af massiv afvikling – med færre arbejdspladser, færre borgere og færre muligheder for den befolkning, der er tilbage.
Netop derfor har en helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance længe været en mærkesag for Landdistrikternes Fællesråd.
For når vi taler om udviklingen i landkommunerne, hænger tingene ofte sammen. Bosætning og erhvervsudvikling er de overordnede mål, fordi jobmuligheder hænger sammen med mulighederne for at kunne bosætte sig. Hvis ikke der både er attraktive steder at bo og arbejde at få, så er det utroligt svært at tiltrække nye borgere til ø-, yder- og landkommuner.
Nye tal viser, at landbruget med følgeerhverv står bag hver sjette private arbejdsplads i landdistrikterne. Her defineres landdistrikterne som det åbne land og landsbyer med op til 3.000 indbyggere. Med andre ord er landbruget en afgørende driver for beskæftigelsen, særligt i vores land- og yderområder, hvor landbruget og følgeerhverv udgør over 15 % af den samlede private beskæftigelse i flere kommuner.
Netop derfor er der grund til at stoppe op, når det kommer til lovforslaget om en ny kvælstofregulering. For hvis loven indfases i dens nuværende form og med den nuværende tidshorisont, vil det koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne, altså ude på landet og i landsbyerne, hvor folk bor og arbejder.
Arbejdspladser, som ikke bare kommer igen. Og det vil kunne mærkes helt lokalt med færre ansatte på landbrugsbedrifterne, hvor der produceres grøntsager, frugt, mælk, oksekød, grisekød, frø og andre planteprodukter, men også færre ansatte på mejerier, slagterier, foderstof- og grovvarevirksomheder, maskinstationer og virksomheder, som forarbejder fx frugt, grønt og kartofler.
Dertil vil det koste arbejdspladser steder, som ikke regnes ind i statistikkerne, fx hos smedevirksomheder, maskinhandlere, vognmænd, rådgivningsvirksomheder, tømrere, murere, elektrikere og andre følgeerhverv, som vil miste vigtig omsætning og må afskedige ansatte, hvis landbrugsbedrifter forsvinder.
Det vil også koste bosætning, da nogen vil flytte væk fra landsbyen, hvis deres arbejdsplads forsvinder, og samtidig er der færre nye, som vil flytte til landdistrikterne og landsbyerne, hvis der er færre lokale arbejdspladser. Selvom beskæftigelsen aktuelt er høj, og arbejdsløsheden er lav, så er landdistrikterne langt mere sårbare over for at miste arbejdspladser, end byerne er.
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om, hvad denne lov betyder for landbruget, men for Danmark uden for de største byer.
Set fra Landdistrikternes Fællesråds perspektiv er det fuldstændig afgørende, at så vigtig en lov om fremtidens landbrug og vores miljø bliver så fagligt velfunderet som muligt.
Samtidig bør det ske i et realistisk tempo, som giver landmændene mulighed for at omstille sig og håndtere de store nødvendige investeringer.
Desværre ser det ud til, at lovaftalen i sin nuværende form ikke lever op til nogen af delene.
Vi mener, at landbrugserhvervet har brug for et år til at validere og kvalificere tallene og derefter en indfasningstid til at håndtere en reduktion af kvælstof, der er fagligt efterprøvet, hvis vi skal undgå, at der tabes tusindvis af arbejdspladser på et for løst fagligt grundlag.
Vi ved allerede, at Den Grønne Trepart vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, men med den nye lov om kvælstofregulering vil man politisk ødelægge landbrugserhvervet og dele af følgeerhvervet med en meget stor forhammer uden at give reel mulighed for omstilling til de nye krav.
Jeg frygter, at man politisk er ved at udløse en dominoeffekt, som man hverken forventer eller tror kan ske.
I den sammenhæng kan det derfor virke nyttesløst, at man i regeringsgrundlaget vil arbejde for et Danmark i bedre geografisk balance, når denne lov så tydeligt vil svække sammenhængskraften mellem land og by.
Landbruget er ikke perfekt, og der er slet ikke så mange arbejdspladser som følge af landbruget som tidligere på grund af produktivitetsstigninger og en rivende strukturudvikling. Men de arbejdspladser, der er i landbruget og følgeerhvervene, er et stærkt og solidt fundament af arbejdspladser i landdistrikterne.
Jeg skal heller ikke bagatellisere, at landbruget har udfordringer, der skal findes løsninger på. Og jeg ved også, at der er borgere på landet og i landsbyer, som synes, at der er for store lugtgener fra de helt store staldanlæg, og at adgangen til naturen burde være bedre.
Men det generelle billede af landbruget fra Landdistrikternes Fællesråds side er, at det er et meget vigtigt stedbundet erhverv i landdistrikterne med hårdtarbejdende ledere og medarbejdere, der hele tiden forsøger at forbedre dyrevelfærd og optimere produktionen for at sikre gode fødevarer, både til danskerne og uden for landets grænser.
Så kære politikere, tag en time-out, og lad landbruget og de øvrige parter arbejde videre sammen i de Lokale Grønne Treparter for at forbedre miljøet og naturen ved at udtage lavbundsjorde og lave flere vådområder og mini-vådområder og arbejde med skovrejsning. Og lad så fagligheden og en rimelig tidshorisont være grundlaget for de tiltag, der ellers skal til.
Og lad os samtidig værne om lokale arbejdspladser og udviklingen i landdistrikterne.
Det ene behøver faktisk ikke udelukke det andet.
Ellers vil befolkningen i landdistrikterne blive taberne, polariseringen i samfundet øges markant, og sammenhængskraften ende i en deroute, som man ser ske i visse andre lande.
Kronikken er bragt i Avisen Danmark d. 2. september 2026.