Asbestregningen må ikke tørres af på boligejere i landdistrikterne

Asbestregningen må ikke tørres af på boligejere i landdistrikterne

Udgivet 10. november 2026

Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri, og Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen og Danske Byggefag.

Det haster med at finde et større løsningsbillede til de flere end 332.000 privatejede boliger i Danmark med asbesttag. Særligt i de områder, hvor koncentrationen af asbesttage er størst, såsom Nord- og Vestjylland og andre egne, hvor huspriserne ofte er lave. Her kan udskiftningen af et asbesttag slå bunden ud af boligejeres økonomi.

I de større byer har stigende boligpriser og friværdier gjort energirenoveringer mulige for mange. I mange landdistrikter gør især ældre boliger, lavere boligværdier og mindre økonomisk råderum selvfinansiering svær og ofte umulig.

Asbest er kræftfremkaldende. På grund af faren og lovgivningen fra 2026 må kun autoriserede håndværkere håndtere det. Sikker nedtagning og bortskaffelse af asbestplader kommer oven i prisen på et nyt tag. Ifølge DI Byggeris beregninger kan merudgiften på et parcelhus på 130 kvm. nå omkring 80.000 kroner. Er huset kun få hundredetusinde kroner værd, kan udgiften aflyse tag- og energirenoveringer, der kunne sænke varmeregningen.

Regeringen undersøger, om en gør-det-selv-ordning for asbesttage kan gennemføres sundheds­mæssigt forsvarligt. DI Byggeri og Danske Byggefag er imod en gør-det-selv-løsning, mens Landdistrikternes Fællesråd har arbejdet for den. Uenigheden har måske overskygget vores enighed om hovedproblemet: At en gør-det-selv ordning kun vil være en løsning for en del af de 332.000 boligejere.

Et flertal af boligejerne vil fortsat være afhængige af professionelle håndværkere til at løse opgaven. Vi kvitterer for regeringens plan om at gøre aflevering af asbest til deponi gratis. Et godt skridt, der i sig selv gør det lidt billigere af komme af med asbest og forhindre at det dumpes i naturen.

Men hvad med pensionisten, der ikke har kræfter til at kravle på taget og håndtere 15 kilo tunge asbestplader og tage dem videre til deponi? Eller boligejeren, der ikke vil påtage sig ansvar for at håndtere kræftfremkaldende materiale i første sals højde? Mens finansloven forhandles, spørger vi: Hvad vil regeringen og Folketinget gøre for det store flertal, som ikke kan, vil eller tør asbestsanere selv?

Produktion af asbestplader har været forbudt siden slutningen af firserne, og forvitrede og porøse tage er allerede en realitet. Boligejere uden råd til professionel sanering kan ikke blot vente og håbe på det bedste. Samtidig afskæres de fra at foretage løbende energirenoveringer og vedligehold. Imens trives et sort marked for ulovlige løsninger.

Samfundets strenge krav til professionel og sundheds­mæssigt forsvarlig håndtering af asbest er velbegrundede. Derfor må samfundet også tage økonomisk ansvar for boligejere i egne, hvor boligpriserne ikke er steget som i byerne, og den nødvendige friværdi mangler. Målrettet støtte vil desuden sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet og mindske risikoen for ulovlig asbesthåndtering.

Landdistrikternes Fællesråd, Danske Byggefag og DI Byggeri foreslår som første skridt et skattefradrag for dokumenterede saneringsomkostninger efter samme principper som Håndværkerfradraget. Vi opfordrer regeringen til at bruge finansloven for 2027 til at komme i gang. Finanslovs­udspillet har allerede afsat midler til landdistrikterne, men eksempelvis Grønt Råderum kunne også indgå som finansieringskilde. Et fradrag kan indføres hurtigt, mens regeringen udarbejder den større asbesthandlingsplan, der er behov for. Som et virkemiddel nævnes låneordninger i regeringsgrundlaget. Låneordninger har tidligere haft begrænset succes, men vi er selvfølgelig åbne for ordninger, der reelt virker, som en del af beslutningsbilledet.

Landdistrikternes Fællesråd, DI Byggeri og Danske Byggefag er ikke enige om alt. Men vi er enige om, at der er brug for politisk handling, der matcher asbestproblemets størrelse, så boligejere ikke ender med regningen for et samfundsproblem, de ikke selv har skabt. Det gælder ikke mindst i landdistrikterne.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 9 november 2026.

1521 1303 Landdistrikternes fællesråd
Søg her