Optaget på de videregående uddannelser er siden sidste år faldet med 2 pct. udenfor de fire største byer. Det betyder, at der i år optages 248 færre studerende i de mindre studiebyer – på trods af, at antallet af ansøgere har været stort set uændret.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser med stor bekymring på udviklingen:
– Der er behov for bedre og flere uddannelsesmuligheder uden for de større byer – ikke færre. Her er det i første omgang vigtigt at sikre en kritisk masse, så de eksisterende uddannelsestilbud og uddannelsesmiljøer bevares. Derfor bekymrer det mig, at vi ser et fald i optaget på 2 pct. i år uden for de fire største byer, siger formanden.
Desværre er der også rigtigt mange – op i mod 21.000 – der har fået afslag på deres ansøgning. Mange af de afviste ansøgere, som har søgt uddannelse i de fire største byer, har måske ikke overvejet muligheden for at søge mod mindre og mellemstore studiebyer. Selv om tidligere tal viser, at en andel af de unge vægter de største uddannelsesbyer højere end selve uddannelsen, så er der også mange unges studievalg, der kan påvirkes.
– Jeg håber, at de mange, der har fået afslag fra uddannelserne i de fire største byer, vil overveje at søge mod en af de mindre studiebyer. Der findes rigtigt mange spændende studiemiljøer og uddannelser med et højt fagligt niveau. Men vi skal gøre det langt mere attraktivt for de studerende at vælge uddannelse i de mindre studiebyer, siger Steffen Damsgaard.
Behov for bedre balance
Tal fra EjendomDanmark viser, at der i alle de fire største studiebyer (København, Aarhus, Aalborg og Odense) er færre ledige lejeboliger end sidste år, ifølge BoligPortal er der tale om historisk få ledige lejeboliger.
– Vi ser en national ubalance på uddannelsesområdet. På den ene side har vi nogle storbyer, hvor der er mangel på studieboliger, og på den anden side har vi nogle mindre studiebyer med mindre uddannelses- og studiemiljøer, der hungrer efter flere studerende. Den ubalance skal vi have gjort noget ved, og det kræver yderligere politiske tiltag samt væsentlige investeringer i de mindre uddannelsesbyer, siger Steffen Damsgaard.
Ud over at de videregående uddannelsestilbud i de mindre studiebyer kan komme under pres som følge af mindre ungdomsårgange de kommende år, så er samfundsudviklingen med bosætning og veluddannede unge til virksomheder og det offentlige, afgørende særligt i mellem- land- og yderkommunerne.
– Flere unges tilvalg af mindre studiebyer i fremtiden er afgørende for et land i bedre balance. Trods stor indsats er det ikke lykkedes landdistriktskommunerne at lokke nok unge til at flytte tilbage, efter endt uddannelse i de største byer, siger formanden.
Højere SU til studerende i mindre studiebyer
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd kan en del af løsningen være at hæve SU’en til studerende på uddannelser uden for de fire største byer. Organisationen har tidligere foreslået en differentieret SU, hvor SU’en hæves med henholdsvis 20 eller 60 pct. alt efter studiebyens størrelse og geografiske placering. Det vil konkret betyde at studerende i 35 landdistriktskommuner vil modtage op til ca. 11.000 kr. om måneden før skat.
– Vi ønsker at motivere flere studerende økonomisk med større SU til at dække fx de større transportomkostninger og ekstra boligudgifter mm. i de mindre studiebyer. Dermed får flere mulighed for at vælge lokale uddannelsestilbud eller søge aktivt mod mindre studiebyer, siger formanden og tilføjer:
– En højere SU kan selvfølgelig ikke stå alene, og man bliver nødt til at se på en bred vifte af tiltag. Vi mener, at man politisk skal arbejde mere aktivt for at sikre attraktive studiemiljøer i de mindre studiebyer. Det gælder både moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse samt offentlig transport til og fra uddannelserne. Alle instrumenter skal på bordet, for vi skal sikre en bedre spredning af studiepladserne. Det er afgørende for at skabe et samfund i bedre geografisk balance, hvilket regeringen har målsætning om i regeringsgrundlaget.
For uddybende kommentar: Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 5174 0062.