Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt

Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt

Udgivet 1 time siden
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.

Det er med stor interesse, at formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, læser National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II:

– Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at Danmark har en klar plan for, hvordan vi beskytter os mod oversvømmelser og kysterosion nu og i fremtiden. Det er en uundgåelig udfordring, der kræver massive investeringer og skal løses på bedste vis. Med den nye plan er vi et vigtigt skridt tættere på det mål.

– Men selvom planen rummer mange gode elementer og langt højere medfinansiering fra statens side til anlægsinvesteringerne, så vil de 14,9 milliarder kroner ikke række langt, når beløbet både skal dække forundersøgelser og fysisk kystsikring rundt i hele landet. Men nu glæder vi os over, at man flere steder kan komme videre med en række store projekter, siger han.

Landdistrikternes Fællesråd har flere gange advaret om risikoen og situationen i kystnære kommuner, særligt i mindre land-, ø- og yderkommuner, som er særligt udsatte. Ifølge beregninger fra DTU kan fx Lemvig Kommune stå over for skadesudgifter fra oversvømmelser på op imod 17,29 milliarder kroner over de næste 100 år.

Færre barrierer og øget statslig medfinansiering

Fællesrådet finder det positivt, at der fjernes barrierer i lovgivningen, som har bremset kystbeskyttelsesprojekter de seneste år. Dermed må man forvente en større fremdrift i projekterne og tiltagene fremover.

– Det er desuden positivt, at staten vil medfinansiere 85 pct. af anlægsinvesteringerne i projekterne. Dermed tager staten et større ansvar end tidligere. Men i nogle tilfælde er det fortsat urealistisk, at mindre kommuner og enkelte lodsejere selv skal finde de sidste 15 pct, udtaler Steffen Damsgaard.

Uvished om finansiering til særligt udsatte kommuner

– Vi kan forstå, at der er en ventil i klimatilpasningsplanen, hvor staten kan dække 95 pct. af anlægsinvesteringerne i særligt udsatte kommuner med lav befolkningstæthed. Det er en vigtig hjælp, og vi ser frem til at få et dybere indblik i, hvordan regeringen vil sikre de områder, som har ekstra meget brug for statens hjælp til klimasikring, siger formanden

Han så gerne, at klimatilpasningsplanen forholdt sig mere til, hvordan man hjælper de områder, hvor kystbeskyttelse måske ikke er muligt:

– Vi ønsker et højt beskyttelsesniveau, og vi skal gå meget langt i at finde løsninger og beskytte selv områder med få beboere. Men vi ved endnu ikke, hvor meget lodsejerne selv skal bidrage med, da den del er uklart. Men i nogle tilfælde kan man af sikkerhedshensyn, eller fordi omkostningen er økonomisk uoverstigelig, blive nødt til at flytte enkelte boliger eller virksomheder. Hvis det sker, skal der være klare processer og finansieringsmodeller, der kompenserer for tab, og skaber nye muligheder.

– Ellers risikerer vi et Danmark i ubalance, hvor kun de økonomisk stærke områder, og områder med de højeste ejendoms­værdier, bliver beskyttet. Vi vil nøje følge, hvordan regeringen vil sikre løsninger, der skaber geografisk balance i hele landet.

1020 680 Landdistrikternes fællesråd
Søg her