Finanslovs­udkast rummer gode landdistrikts­initiativer og flere midler, men vi er langt fra i mål med et land i geografisk balance

Finanslovs­udkast rummer gode landdistrikts­initiativer og flere midler, men vi er langt fra i mål med et land i geografisk balance

Udgivet 31. august 2023
Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for flere af landdistriktsinitiativerne i finanslovsudspillet, og er glade for øget økonomisk prioritering. Der efterspørges dog tiltag til energiforbedringer af boliger på landet samt hjælp til den borgernære service i landdistrikterne.

Regeringen har netop præsenteret sit finanslovs­forslag for 2024. I alt afsættes der ca. 650 mio. kr. i 2024 målrettet initiativer i landdistrikterne. Flere af initiativerne møder ros fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, der særligt fremhæver det fulde landevejsprincip som ”en politisk sejr”, som Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for sammen med andre aktører.

– Regeringen har prioriteret nogle vigtige landdistrikts­initiativer i finanslovs­udspillet, hvor jeg særligt vil rose det fulde landevejsprincip. I flere år har vi kæmpet for, at det skal koste det samme at transportere sig en kilometer på en færge, som det koster i en bil. Det ser nu ud til at blive en realitet og dermed styrker man grundlaget for flere gæster og turister på øerne samt mere omsætning til øernes erhvervsliv – og selvfølgelig mere bosætning. Det er en politisk sejr for landdistrikterne, understreger Steffen Damsgaard.  

Landdistrikternes Fællesråd bemærker dog, at de samlede bevillinger på landdistrikts­området skal hæves, hvis vi skal opnå en bedre geografiske balance mellem land og by.

– I alt afsættes der ca. 650 mio. kr. i 2024 til initiativer, der skaber bedre balance i landet, herunder midler til kollektiv trafik, hjælp til pressede små gymnasier og erhvervsskoler i land- og yderkommuner. Det er alt i alt et større beløb end i 2023 og et tiltrængt løft. Men skal vi for alvor skabe bedre rammer for livet udenfor de største byer, og skabe et land i bedre geografisk balance, så skal der bruges flere penge, fortæller Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer bl.a. til, at der afsættes flere midler til det forhøjede befordrings­fradrag i yderkommunerne, men også til landsbyfornyelse og bredbåndspuljen, hvor der i 2021 var afsat 365 mio. kr. alene til de to sidstnævnte tiltag. Indsatserne er vigtige for at skabe mere attraktive byer og lokalsamfund, og forudsætningen for ordentlig digital infrastruktur i alle landdistrikter.

Derfor håber Steffen Damsgaard, at der bliver en bred finanslovs­aftale med flere partier end regeringen, og at eventuelle aftalepartier vil prioritere flere ressourcer til landdistrikterne i deres ønsker til en finanslov. Desuden efterlyser han støtte til energi­forbedringer af boliger på landet og flere ressourcer til at sikre den borgernære service i landdistrikterne, fx skoler og daginstitutioner. 

– En lukket skole kan sende et lokalområde ind i en negativ spiral med fraflytning, faldende huspriser og en svækket sammenhængskraft. Derfor er det altafgørende at holde hånden under skolerne i landdistrikterne, selvom det sandsynligvis først kan blive en forhandling mellem kommunerne og regeringen i 2024 med henblik på en økonomiaftale for 2025, påpeger Steffen Damsgaard.

Aktuelt står mange boliger på landet overfor en større energi­renovering, som kræver en politisk håndsrækning, hvis man skal i mål med den grønne omstilling.

– Det kunne man godt prioritere i finanslovs­forhandlingerne. Der er en forhandlingsreserve på 500 mio. kr., så nu er det op til forhandlingspartierne at sikre en finanslov, der skaber en bedre geografisk balance i Danmark, afslutter Steffen Damsgaard.

1024 629 Landdistrikternes fællesråd
Søg her