Siden 2017 har landdistriktsfilteret sørget for, at ministerierne forud for en lovs vedtagelse har skulle foretage en konsekvensanalyse af lovforslags konsekvenser for land- og yderområder. Men en ny evaluering foretaget af Indenrigs- og Boligministeriet slår fast, at anvendelsen af landdistriktsfilteret har været begrænset.
Det er ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, både »pinligt« og »foruroligende«, hvor lidt landdistriktsfilteret har været anvendt på lovforslag sidens dets indførelse. Af evalueringen fremgår det, at der i kun 22 ud af i alt 698 fremsatte lovforslag i perioden 2017-2020 er indskrevet bemærkninger om de regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser. Samtidig konkluderer evalueringen, at der også er stor variation i ministeriernes anvendelse af konsekvensvurderingerne.
– Landdistriktsfilteret handler ikke om at stoppe gode politiske idéer, men i bund og grund om at skabe et system, hvor man på et oplyst grundlag stopper op og tænker sig om en ekstra gang, når det gælder konsekvenserne for landdistrikterne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og tilføjer:
– Derfor ærgrer det mig, at landdistriktsfilteret ikke er blevet taget tilstrækkeligt seriøst i ministerierne. Med et landdistriktsfilter sikrer vi, at politikere får det fulde kendskab til, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have. Og det er der i den grad behov for, når årtiers centralisering har rømmet landdistrikter for både skoler, sundhedstilbud og politistationer.
Landdistriktsfilter som obligatorisk ordning
Landdistrikternes Fællesråd opfatter evalueringen som et vink med en vognstang til politikerne om, at landdistriktsfilteret bør gøres obligatorisk. Som ordningen er skruet sammen i dag, er det nemlig kun i tilfælde hvor det enkelte ressortministerium vurderer et lovforslag til at have væsentlige regionale og landdistriktsmæssige konsekvenser, at det skal noteres i lovforslaget.
Og det kan ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, være årsagen til, at landdistriktsfilterets begrænset anvendelse.
– Gør man ordningen obligatorisk vil det både skabe større ensartethed i anvendelsen af landdistriktsfilteret samtidig med, at der skabes sikkerhed om, at landdistriktsfilteret faktisk virker efter hensigten ved at give politikere et bedre beslutningsgrundlag, siger Steffen Damsgaard.
Også formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Karina Lorentzen (SF), mener, at det bør give anledning til at gøre ordningen obligatorisk:
– På baggrund af evalueringen må vi desværre konstatere, at landdistriktsfileret ikke bliver tilstrækkeligt anvendt. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor vi reelt går glip af at kende konsekvenserne før, at et lovforslag vedtages. Derfor vil jeg opfordre til, at landdistriktsfilteret bliver gjort obligatorisk, siger Karina Lorentzen (SF).
Det samme peger Radikale Venstres landdistriktsordfører, Kathrine Olldag (RV) på:
– Jeg mener grundlæggende, at det er sundt at forholde sig til de konsekvenser, som lovforslag har for forskellige dele af vores land. Af samme grund ærgrer det mig, at landdistriktsfilteret ikke ser ud til at blive anvendt i det omfang, man kunne have ønsket. Det er derfor helt oplagt, at landdistriktsfilteret gøres obligatorisk. Ellers risikerer vi, at det er tilfældigheder, der afgør, om det anvendes, og det er problematisk for os politikere, som har brug for at kende det fulde beslutningsgrundlag, siger Kathrine Olldag (RV).
Landdistrikternes Fællesråd har sendt et brev til indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, om emnet, som kan læses her.