Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Man siger, at hvis man kun har en hammer, så ligner alle problemer søm. På samme måde lader det til, at dele af det politiske spektrum – med centralisering som eneste redskab – vil hamre løs på den demokratiske forankring af sundhedsvæsenet i regionerne. Problemet er, at udfordringerne i sundhedsvæsenet hverken skyldes regioner eller mangel på statslig styring. Hammeren forvolder mere skade end gavn i denne sammenhæng.
Der er akutte udfordringer lige nu i sundhedsvæsnet. Det er først og fremmest et resultat af, at vi mangler sundhedspersonale samtidig med, at vi har et stort efterslæb på behandlinger efter Covid. En udfordring, der i øjeblikket rammer sundhedsvæsener verden over – helt uafhængigt af om de er stærkt centraliserede eller ej.
Ude på sygehusene knokles der på at bringe de ventelister ned – næsten 30.000 danskere behandles hver dag. Det sidste, de har brug for, er, at vi kaster sundhedsvæsenet ud i en bureaukratisk reform og fjerner den demokratiske organisering med regionsrådene.
En anden udfordring er manglende nærhed og sammenhæng. Vi skal have bragt behandlingen tættere på borgerne og skabt bedre sammenhæng mellem sygehuse, almen praksis og kommuner, og tænkt det sammen med de nye og kommende sundhedshuse og nærhospitaler – med regional og kommunal deltagelse og involvering.
Men også her er det svært at se, at centralisering skulle være svaret. Hvordan styrkes det lokale hensyn og samspillet mellem aktørerne af, at beslutningerne trækkes ind på Christiansborg? Tværtimod peger al erfaring på, at det betyder dårlige lokal adgang til velfærdstilbud.
Fortalerne for store centraliseringsreformer har været tilbage i den gamle værktøjskasse og fundet den forældede centraliseringshammer frem, som blev brugt ved sidste kommunalreform. Men hvis man lader hammeren falde over regionerne og et presset sundhedsvæsen, så rammer man ikke hovedet på sømmet. For det er ærligt talt ikke mangel på centralisering, der truer sundhedsvæsenet. Tværtimod.
Det er ærgerligt at gå ned på udstyr, så tillad os at opfordre til, at man investerer i nye redskaber, der med langt større præcision adresserer udfordringerne med nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Blækket er knap nok tørt på aftalen om sundhedsklyngerne – lad os nu få sat handling bag. Vi skal have fart på nærhospitalerne, og vi skal investere i den teknologi og digitalisering, der kan bringe sundhedsvæsenet helt hjem i stuerne. Mere konkret handling, færre prestigereformer.
Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk