Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd, Ane Arnth Jensen, Viceadm. direktør, Finans Danmark, Katrine Bjerre M. Eriksen, Direktør, Synergi, Lars Storr-Hansen, Direktør, Danske Arkitektvirksomheder, Ole Hækkerup, Direktør, Dansk Ejendomsmæglerforening og Lars Autrup, Direktør, Akademisk Arkitektforening.
Der er rigtig meget at hente, hvis bygningerne på landet får et grønt løft. Mange er gamle og energimæssigt i dårlig stand.
Vi nærmer os med hastige skridt året 2030, hvor et flertal i Folketinget har forpligtet sig på at levere en 70 pct. CO2-reduktion. Det er et ambitiøst og nødvendigt mål.
For at nå målet skal vi i stigende omfang omlægge fra fossil energi til mere grønne energiformer. Det er ikke mindst aktuelt nu, hvor Ruslands invasion af Ukraine har vist os, at en bæredygtig fremtid ikke kan inkludere afhængighed af (sorte) energikilder fra lande som for eksempel Rusland.
Et vigtigt sted at begynde er vores boliger og de energikilder, som sørger for, at vi kan holde vores hjem varmt.
For bygningerne i Danmark står for 40 pct. af landets energiforbrug.
Der er altså meget at hente på den konto. Det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.
Det er derfor kun positivt, at den nye regering allerede har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i sit regeringsgrundlag.
Det er en anerkendelse af det gearskifte, der skal til for at sætte turbo på den udvikling, som skal gøre vores bygninger mere grønne og bæredygtige.
Grønne ambitioner er godt – men ikke nok. Der er også behov for konkret handling og initiativer, der giver danskerne reelle muligheder for og incitamenter til at energirenovere.
Det gælder især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langtfra dækker lån til eksempelvis en ny varmekilde, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.
Og det er problematisk med tanke på, at en bolig med energimærke G bruger ca. 10 gange mere energi end en tilsvarende bolig med et A-mærke. Derfor skal vi huske at række en hånd ud til de boligejere, for hvem gennemgribende energirenovering af deres bolig ikke umiddelbart er økonomisk rentabelt.
Det kan man f. eks. gøre ved at genindføre et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværks-og rådgivningsydelser i landdistrikterne, så det bedre kan betale sig at energirenovere. Det vil give den enkelte boligejer bedre mulighed for selv at betale for renoveringen.
Samtidig kan der etableres et rådgivningsorgan for landsbyer, der ønsker at gå sammen om kollektiv varmeforsyning, mens grønne screeninger af huse i landdistrikter uden udsigt til fjernvarme og en dertilhørende femårig renoveringsplan kan sikre, at opvarmningen med varmepumpe er energieffektivt og giver boligejere en lavere varmeregning.
Vi skal ikke vente for længe.
For EU-Kommissionen har allerede varslet ændringer af bygningsdirektivet, som får store konsekvenser for boliger med de laveste energimærker. Kort fortalt kan de nye regler betyde, at nogle boliger skal have løftet energimærket til et vist minimumsniveau. Der ligger store potentialer for både energiregningen og klimaet i direktivet.
Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og vi har som samfund et fælles ansvar for, at hele Danmark kommer styrket ind i den grønne fremtid – både land og by.
Lad 2023 være året, hvor en bølge af energieffektiviseringer skyller ind over hele Danmark – og hvor vi kommer et stort skridt tættere på vores fælles grønne fremtid.
Indlægget er tidligere bragt på jyllands-posten.dk