Af Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd, og Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark
Klima og grøn omstilling er for alvor kommet højt på den politiske dagsorden, og visionerne er store. Det er vigtigt, at vi husker landdistrikterne i den grønne omstilling. For vi risikerer at forpasse en god mulighed for at slå to fluer med ét smæk: Både at bidrage til den grønne omstilling og skabe endnu mere aktivitet i landdistrikterne.
Elbiler, vedvarende energi, grøn forbrugeradfærd og energieffektivisering. Det er bare nogle af de mange vigtige indsatsområder, som er i fokus på Danmarks ambitiøse vej mod en 70 pct. reduktion af udledningen af CO2 i 2030.
Ikke mindst energieffektiviseringen af vores boliger og erhvervsbygninger er vigtig. De tegner sig nemlig for hele 40 pct. af Danmarks energiforbrug. Derfor er der et stort grønt potentiale i forhold til at energioptimere den danske bygningsmasse – og altså dermed mindske dens klimaaftryk. Samtidig kan boligejerne høste gevinster i form af lavere omkostninger til energi og forbedret indeklima.
Realkreditten spiller en stor rolle i den bæredygtige omstilling og finansierer allerede i dag grønne aktiviteter for milliarder. Mange boligejere er robuste og har store friværdier i deres bolig. Det gør det muligt at optage tillægslån eller øge belåningen, som så kan bruges til at finansiere energiforbedringer, fx nye vinduer, isolering eller udskiftning af det gamle oliefyr til varmepumpe.
Det er desværre ikke en mulighed for alle boligejere. Landdistrikterne har også positivt mærket de seneste års økonomiske vækst og fremgang på boligmarkedet. Men udfordringen er, at i landdistrikterne er mange bygninger i en sådan stand, at gennemgribende energirenoveringer ikke kan betale sig for boligejerne pga. ejendommens værdi eller boligejerens økonomi. Det betyder, at boligejerne i disse tilfælde har sværere ved at fremtidssikre deres bolig og bidrage til den grønne omstilling. Samtidig høster de heller ikke en potentiel gevinst ved renoveringen. Det skaber en ubalance på tværs af landet.
En særlig udfordring er, at over 40 pct. af boligerne i disse områder er i energimæssig dårlig stand. Det skyldes ikke mindst begrænset adgang til grøn energi som fx fjernvarme. Derfor er boligejere uden for byerne nødt til at opvarme deres boliger med andre energikilder som fx oliefyr, der ofte er dyrere og belaster klimaet mere. Der står ca. 83.000 oliefyr i huse i landdistrikterne. Det svarer til godt 60 pct. af samtlige oliefyr i danske huse.
Regeringen og partierne bag klimaaftalen er blevet enige om en tilskudsordning til bl.a. udfasning af olie- og gasfyr og til udrulning af fjernvarme. Og Energistyrelsen har lanceret kampagnen ‘Byg om, så det kan mærkes’, som skal gøre boligejerne opmærksomme på, at energirenovering kan være en god investering. Begge initiativer er positive og kan tilskynde til, at flere skifter oliefyret ud med mere energieffektive varmekilder.
Men der er stadig et kæmpe potentiale for at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark nu seks veje til et grønnere Danmark.
Vi foreslår bl.a. at udvide BoligJobordningen, så man kan få fradrag i forbindelse med nedrivning af bygninger i meget dårlig energiklasse samt et grønt håndværkerfradrag i forbindelse med nybyggeri i landdistrikterne. Desuden bør det være muligt at ”opspare” sit håndværkerfradrag over flere år, så boligejerne kan lave én stor gennemgribende energirenovering.
I landdistrikterne er der plads til at bo og leve på nye, bæredygtige måder, fx i bofællesskaber. Det kræver dog ofte, at boligerne bliver energirenoveret. Derfor foreslår vi, at man under nedrivningspuljen afsætter nye midler til en energieffektiviseringspulje til ældre ejendomme, der kan danne rammen om nye, bæredygtige og CO2-besparende boligformer. Desuden bør land- og yderkommunerne have en mere aktiv og rådgivende rolle, der skal gøre det mere attraktivt at flytte på landet i fx CO2-neutrale fællesskaber.
Det skal kunne betale sig for alle danske boligejere at energirenovere deres bolig og dermed bidrage til en grønnere og mere bæredygtig verden. Det er vores håb, at disse og vores andre forslag kan være med til at bane vejen for det.
Men grønnere landdistrikter er ikke kun en gevinst for klimaet. Mere gang energirenoveringen i landdistrikterne vil også skabe lokale jobs og understøtte beskæftigelsen.
Samtidigt ved vi fra undersøgelser, at energirenoverede huse sælges både hurtigere og til højere pris. Det skyldes bl.a. at efterspørgslen på grønne boliger er større end udbuddet. Derfor kan øget energirenovering i disse områder være med til at sætte yderligere skub i den positive udvikling på ejendomsmarkedet i landdistrikterne. Så energirenoveringer i landdistrikterne er win-win.
Indlægget har tidligere været bragt hos Avisen Danmark.