Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Elisabeth From-Pedersen, forperson for Netværk af Ungdomsråd (NAU), Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom, Asger Kjær Sørensen, Forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutninge (DGS).
Når Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, kommer med sit landdistriktsudspil i løbet af de næste måneder, har vi store forhåbninger til, at rammerne for det gode ungdomsliv på landet bliver forbedrede. Det er der brug for.
Mange af de udfordringer, der findes i landdistrikterne, går især ud over de unge. Når skolen lukker, eller busruten nedlægges, er det skoleeleverne, der rammes hårdest.
Samtidig er unge et kæmpe potentiale for landdistrikterne. En undersøgelse fra Aalborg Universitet har vist, at 70 pct. af unge flytter til de større byer pga. uddannelse. Dog er det bemærkelsesværdigt, at kun 40 pct. af de unge flytter, fordi de rent faktisk gerne vil bo i en større by.
Det tyder på, at rigtigt mange unge sætter stor pris på livet på landet – og med god grund: Landet har med sit stærke foreningsliv og forpligtende fællesskaber masser at byde på for unge mennesker.
Derfor skal vi sørge for at skabe de rette vilkår for et godt ungdomsliv i landdistrikterne, så de unge, der gerne vil blive boende, har en reel mulighed for det.
Det er helt grundlæggende for et godt ungdomsliv på landet, at unge bliver inddraget i den politiske debat. Unge i landdistrikterne skal have indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres hverdag.
Derfor skal der fra kommunernes side tages ansvar for at facilitere et talerør mellem de unge og beslutningstagerne i kommunerne.
Alle kommuner bør stille skarpt på at oprette et ungdomsråd eller ungeforum, hvor unge kan udtrykke deres holdninger til kommunen og lokalområdet. Ved at unge får indflydelse på deres lokalområde, sikrer man i højere grad nogle rammer, som ungdommen selv ønsker.
Derudover peger forskning på, at unge er mere tilbøjelige til at flytte tilbage til deres hjemby, hvis de har oplevet at blive inddraget og hørt i deres lokalområde.
Unge skal have mulighed for at skabe aktiviteter på egne præmisser. Mange unge på landet ønsker at have et sted, hvor de kan være kulturskabere og mødes på tværs af alder og interesse.
Det kan helt konkret være kommunale lokaler, der er til rådighed, eller et ungdomshus. Vi ser bl.a. ungdomshuse som Ungdomshuset URT i Thisted, som jævnligt holder koncerter og fællesspisning samt Arresten i Grenå, der afholder en festival hvert år, hvor lokale i alle aldre tropper op.
Samtidig skal det være muligt for unge at flytte hjemmefra uden at flytte til storbyen. Helt lavpraktisk er der en generel mangel på lejeboliger uden for de store byer. Det betyder, at selv om man gerne vil blive boende i samme kommune, så er mulighederne ofte yderst begrænsede.
Unge skal kunne komme fra A til B uden at være afhængige af forældrenes bil og deres villighed til at hente og bringe. I byerne har unge langt større adgang til offentlig transport og kan ofte cykle til uddannelse og fritidsaktiviteter.
Det betyder reelt, at børn og unge i byerne langt tidligere har mulighed for at opleve friheden ved at klare sig selv.
Transport må ikke være en hæmsko for, at unge kan deltage i demokratiet, tage til kulturelle begivenheder eller tage en uddannelse. Der skal derfor være fokus på transport i landdistrikterne, så unges fleksibilitet øges, og de kan deltage og engagere sig.
Det er blot nogle af de elementer, der skal til for at skabe bedre muligheder for unge på landet. Mange unge sætter stor pris på livet på landet og vil gerne blive boende, men ofte er det simpelthen ikke muligt, hvis man vil videre i livet.
Vi mener, at der mangler politisk fokus både på lokalt og nationalt plan – forhåbentligt vil det kommende landdistriktsudspil være et skridt i den rigtige retning, når det gælder transport, uddannelsesmuligheder og at skabe mødesteder på de unges præmisser.
Indlægget er bragt af Jyllands-Posten d. 27. april 2024, og kan læses her.