Af Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd, Mette Landtved Holm(V), borgmester i Nordfyns Kommune, Anders Møllegaard(V), borgmester i Middelfart Kommune, Michael Nielsen(K), borgmester i Kerteminde Kommune, Peter Rahbæk Juel(S), borgmester i Odense Kommune, Søren Steen Andersen(V), borgmester i Assens Kommune, Anstina Krogh(S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Kenneth Muhs(V), borgmester i Nyborg Kommune, Bo Hansen(S), borgmester i Svendborg Kommune, Peter Hansted(S), borgmester i Ærø Kommune, Jørgen Nielsen(K), borgmester i Langeland Kommune, Thomas Woldiderich, branchechef i Fiberalliancen og Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
For mange borgere og virksomheder er ustabile forbindelser et grundvilkår, som begrænser adgang til velfærd, arbejde og samfundsliv,
En af de største værdier i Danmark er sammenhængskraften mellem land og by. Den bygger på vores forbindelser til hinanden. I dag gælder det ikke kun veje, broer og færger, men i høj grad også de digitale forbindelser, som binder samfundet sammen.
Alligevel er virkeligheden, at tusindvis af borgere og virksomheder fortsat står uden stabile og tidssvarende internetforbindelser. Fra Christiansborg kan dækningsgraderne se høje ud, men bag de nationale gennemsnit gemmer sig en voksende digital kløft.
Videomøder, der falder ud, hjemmearbejde og fjernundervisning, der bliver en kamp, og digitale lægebesøg og genoptræning, der må opgives.
For mange familier, små erhvervsdrivende, iværksættere og ældre borgere er ustabile forbindelser desværre et grundvilkår, som hver eneste dag sætter klare begrænsninger.
Det er en konkret barriere for adgang til velfærd, erhvervsudvikling, arbejde og deltagelse i samfundslivet.
Det mærker man tydeligt i hverdagen rundt i det danske land. Når Lennart Bønnelykke, der er selvstændig elektriker på Langeland, skal lave tilstandsrapporter hos kunder, oplever han flere steder, at den mobile bredbåndsdækning er så dårlig, at han ikke kan tilgå de nødvendige offentlige systemer.
Når digital infrastruktur begrænser hverdagen
På Strynø, hvor de glæder sig til etableringen af fiber i 2027 via midler fra bredbåndspuljen, kan lægen Jens Jordhøj ikke altid være i kontakt med både lægehelikopter og patient på samme tid, fordi forbindelsen svigter.
Og på Hjortø må robotingeniør Hans Vanselow-Rasmussen i praksis opgive at arbejde hjemmefra, fordi forbindelsen ganske enkelt ikke er stabil nok.
For småøer og yderområder er konsekvensen ikke blot dårligere internet, men risikoen for affolkning, manglende tilflytning og tab af sammenhængskraft.
Man kunne spørge, hvorfor Hans og andre ikke vælger et andet job, når de vælger at blive boende på deres fødeø.
Paradoksalt nok er det netop job, der kan udføres helt eller delvist digitalt, som i dag er afgørende for, at mange kan blive boende eller vælger at bosætte sig i landdistrikter og på mindre øer.
Hvor man tidligere kunne ernære sig lokalt gennem landbrug, fiskeri eller små håndværk, er det i dag langt oftere adgangen til digitalt arbejde, der gør det muligt at blive boende.
Samtidig er selv de traditionelle erhverv i blandt andet landbrugssektoren i stigende grad afhængige af en stabil og hurtig internetforbindelse.
Politiske mål og manglende investeringer
I de tyndt befolkede områder er man meget mere afhængig af muligheden for hjemmearbejde for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen.
Det hænger dårligt sammen med langsomme og ustabile internetforbindelser – og det risikerer i sidste ende at sætte en stopper for tilflytningen.
Bedre bredbåndsdækning handler i virkeligheden om balancen mellem by og land – og manglende bredbånd er derfor et nationalt problem med meget konkrete lokale konsekvenser.
Med teleaftalen fra 2025 har Folketinget fastsat klare nationale mål for den digitale infrastruktur: Senest i 2027 skal alle borgere og virksomheder have adgang til stabile og tidssvarende digitale forbindelser.
Og EU’s målsætning er, at alle husstande får adgang til en lynhurtig 1 Gbit forbindelse inden 2030.
Manglende investeringer og politisk ansvar
Men udviklingen halter efter ambitionerne. Det er svært at forstå, hvorfor bredbåndspuljen fra i år er halveret, så der kun afsættes 25 millioner kroner til at løfte en opgave, som reelt er langt større.
Med det gennemsnitlige tilskud fra bredbåndspuljen som udgangspunkt mangler der i størrelsesordenen omkring én milliard kroner på landsplan for at få den sidste bredbåndsudrulning gjort færdig.
Det er hverken rimeligt eller realistisk at forvente, at teleselskaber udbygger kritisk infrastruktur i områder, hvor det ikke kan ske på almindelige markedsvilkår.
Hvis vi mener alvorligt, at Danmark skal hænge sammen, også digitalt, kræver det politisk ansvar og handling.
Derfor opfordrer vi den kommende regering til at forpligte sig i regeringsgrundlaget til at realisere de nationale mål for bredbåndsdækning – ved både at forlænge og forøge bredbåndspuljen.
Den sidste bredbåndsudrulning er ikke et teknisk problem, men et politisk valg – og et valg om, hvorvidt vi vil lade dele af landet stå uden for fællesskabet. Det er en klar barriere for at skabe et land i geografisk balance.
Indlægget er bragt den 16.04.26 på Altinget.dk.