Årsmøde 2026
Dato: 29. maj 2026
Tid: kl. 9.00 – 18.45
Sted: Restaurant Ballast, Strandvejen 24, Skive
Du er inviteret!
I samarbejde med Skivemødet inviterer Landdistrikternes Fællesråd til årsmøde.
Årsmødet er et topmøde på landdistriktsområdet, hvor fællesrådets medlemmer og samarbejdspartnere samles til generalforsamling efterfulgt af politiske debatter og talks om fremtidens landdistrikter.
Også i år har vi indgået et samarbejde med Skivemødet – Et Danmark i Balance – om afviklingen af vores politiske aktiviteter.
Efter generalforsamlingen bevæger vi os cirka 5 minutter til fods til Skivemødets festivalplads, hvor dagens program fortsætter med politiske debatter med blandt andet partiledere, ministre og repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd.
Skivemødets øvrige program opdateres løbende.
Program
09.00 – Ankomst og let morgenmad
09.30 – Velkomst og generalforsamling i Landdistrikternes Fællesråd (jf. vedtægterne)
11.30 – Tale ved den kommende minister for landdistrikter
12.00 – Pause i årsmødet og kort gåtur til Skivemødet
12.15 – 18.45 Frokost, politiske debatter og talks
Praktisk information
Ved tilmelding bliver du bedt om at angive, om du deltager som gæst eller som delegeret. Det skyldes, at Landdistrikternes Fællesråd afholder generalforsamling om formiddagen. Alle er dog velkomne til at deltage i hele dagen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Rasmus Katholm på rka@landdistrikterne.dk.
Oplysninger om repræsentantskabets sammensætning og fordelingen af delegerede fremgår af vores vedtægter.