Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark
Læserbrev: Der starter snart politiske forhandlinger om, hvordan Danmark kan blive et endnu bedre land at starte virksomhed i. Og det er jo umiddelbart godt nyt. Der gemmer sig dog en tidsel i de kommende forhandlinger, da regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at den vil overveje muligheden for at lave en definition af, hvad en ”rigtig” iværksætter er. Det mener vi, er den forkerte vej at gå.
Det kan umiddelbart virke fornuftigt at fastsætte en definition af iværksættervirksomheder for på den måde at målrette iværksætterpolitik bedre. Men en politisk bestemt iværksætter-definition kan i sidste ende betyde forringede konkurrencevilkår til skade for de mange iværksættere, som ikke passer ind i en skrivebords-definition af, hvad iværksættere er.
Det vil i sagens natur opdele Danmarks iværksættere i A- og B-hold og afskære mange virksomheder fra at få del i vigtige udviklingsmidler, som kan være startskuddet til næste vækstrejse.
Samtidig rummer det en risiko for, at fordelene ved at være ”rigtig” iværksætter tilfalder iværksættere fra universiteterne i de store byer, der kan skrive udførlige diversitets- og innovationsplaner med catchy buzzwords. Danmark har ikke kun brug for én type iværksættere. Ikke alle iværksættere kan være den nye Novo Nordisk. Tværtimod har de mange iværksættere, der etablerer to, fem eller fyrre arbejdspladser på sigt samlet lige så stor betydning.
Mange ejerledere i landdistrikterne har historisk set måske ikke så mange ansatte i egen virksomhed, men de leverer opgaver til andre lokale virksomheder, så arbejdspladserne og iværksætterne er der – bare i andre CVR-numre. Det gælder eksempelvis smedemesteren, der udvikler et produkt, som han eller hun kan sælge både herhjemme og i udlandet, og som virksomheden måske bliver den bedste til i Europa. Det kan også gælde frisøren, der udvikler nye miljø- og allergivenlige produkter på baggrund af viden fra branchen. Derfor skal man ikke stirre sig blind på, om iværksættere har potentiale til at blive en såkaldt ”enhjørning-virksomhed” med 1.000 ansatte.
Vi skal sikre, at det bliver nemmere for alle iværksættere at gro og blomstre, uanset om man starter i et nedlagt landbrug, har en butik i en landsby eller udspringer af et universitetsmiljø. Det gør vi ved generelt at sikre bedre erhvervsvilkår såsom reduktion af bureaukrati, lavere skat og bedre adgang til kapital og arbejdskraft. Skulle man gøre noget for iværksætter i hele Danmark, kunne man allokere puljer eller fradrag for at starte og udvikle virksomheder i bestemte postnumre i landet. Det vil understøtte en udvikling, der kan bidrage til sammenhængskraften mellem land og by, for det kan ofte være svært at starte som iværksætter i landdistrikterne.
Vi må sikre bedre vilkår for de mange iværksættere fremfor de få. Sådan får vi et Danmark i bedre balance.
Indlægget er blevet bragt i AvisenDanmark her.