Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner & Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Om få måneder afslutter unge i hele landet 9. eller 10. klasse, og det fejrer de med manér: Farverige udklædninger, kilovis af karameller og masser af godt humør.
En stor begivenhed, som vi begge husker. For ligesom dengang repræsenterer det også i dag et nyt kapitel og et – for mange – svært valg. For hvilken ungdomsuddannelse skal man vælge? Og hvor?
Tiden frem og tilbage til skole er en faktor for rigtig mange unge, når de vælger ungdomsuddannelse. En undersøgelse fra Danske Regioner viser for eksempel, at 80 procent af de unge, der ønsker at gå i gymnasiet, foretrækker det lokale. I dag har en del unge heldigvis mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i cykelafstand. Alligevel har 1 ud af 5 unge mindst halvanden times transport og hver 10. har mindst to timer.
Det er ikke godt nok. Men det kan blive værre, hvis vi lader stå til. Prognoser viser, at der i 2030 vil være 25.000 færre unge i Danmark, og den udvikling rammer særlig elevgrundlaget i landdistrikterne. Det kan meget vel risikere at resultere i flere lukkede skoler, medmindre vi griber til politisk handling.
Skal vi løse udfordringerne, kræver det et tæt samarbejde i hver landsdel. Mellem regionen, skolerne selv, kommuner og andre parter. Og så er der derfor brug for at styrke det politiske ansvar ude i landet. Dér hvor vi kender det opland og de mange mennesker, som ungdomsuddannelserne har så stor betydning for.
I dag kan regionerne indstille kapacitetslofter på gymnasier til undervisningsministeren, så nogle gymnasier – ofte i de større byer – får begrænset, hvor mange klasser de må oprette. Det kan nemlig være et vigtigt bidrag til at fastholde lokale udbud i landdistrikterne, hvis vi kan forhindre, at nogle storbygymnasier ”støvsuger” de mindre gymnasiers optageområder for elever.
I dag er det dog i sidste ende undervisningsministerens beslutning, om de regionale indstillinger skal følges. Og i 2019 blev flere af indstillingerne blev fulgt. Også selvom de var resultat af en tæt dialog med skolerne i hver region. På samme måde kan regionerne også kun indstille et ja eller nej, når et gymnasium eller en erhvervsskole ansøger om at åbne et nyt udbud. Det er Undervisningsministeriet, der træffer afgørelsen.
Vi mener, at kapacitetslofter samt beslutninger om nye udbud af gymnasiale og erhvervsuddannelser fremover skal være en decentral beslutning truffet af folkevalgte fra den landsdel, beslutningen har betydning for. Derudover skal taxametersystemet for ungdomsuddannelserne tilrettes, så mindre gymnasier uden for de største byer får et nødvendigt og berettiget økonomisk løft af grundtilskuddet. Den kan sikre, at de bliver så økonomisk robuste, at de kan klare sig, selv hvis de fremover får færre elever.
I dag betyder selvejet og en finansiering baseret på antal elever, at det i høj grad er skolernes indbyrdes konkurrence, der bestemmer uddannelseslandskabet i de forskellige dele af Danmark. Konkurrencen kan på lange stræk være god, for det kan være med til at styrke skolernes fokus på uddannelsernes kvalitet.
Men lige nu kan vi desværre se, at konkurrencen går ud over de unges uddannelsesmuligheder. Og i et velfærdssamfund som Danmark må det aldrig blive den enkelte skoles bundlinje, der afgør, om unge på Mors, Falster eller Sydfyn har et lokalt tilbud, eller om de skal rejse langt eller endda flytte for at få en uddannelse.
Derfor mener vi, at man decentralt bør få styrket det eksisterende politiske ansvar, så vi kan pålægge en ungdomsuddannelsesinstitution at åbne eller opretholde et tilbud, hvis de unge og området har brug for det. Også selvom skolen af rene økonomiske årsager ikke selv ville have gjort det.
For at få bundlinjen til at passe på den enkelte skole kunne der – foruden et ændret taxametersystem – være en pulje penge i hver region, som kunne støtte, at det var økonomisk muligt at oprette eller opretholde det lokale udbud. Vi tror, at de penge kan tjene sig selv hjem mange gange, for en lokal ungdomsuddannelse giver et kæmpe rygstød til oplandet og de unge, der bor der.
Disse tiltag kan være med til at sikre, at unge i alle dele af Danmark kan tage en ungdomsuddannelse tæt på dem selv. Vi håber og tror, at Christiansborg deler vores ambition. Ikke for vores skyld. Men for alle de unges. Det trygge, lokale valg må ikke blive forbeholdt dem i storbyerne.