Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Uddannelse er en investering i fremtiden. Derfor skal alle have adgang til gode uddannelsesmuligheder på alle niveauer – uanset hvor de bor.
Igennem de seneste årtier er der sket en markant centralisering af det danske uddannelsessystem.
Såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser er blevet samlet i større og færre enheder i og omkring de største byer.
Antallet af kommuner, der udbyder en kort eller mellemlang videregående uddannelse, er for eksempel reduceret med henholdsvis 25 og 32 procent de seneste tyve år, samtidig med at op mod 80 procent af de videregående uddannelsespladser er blevet koncentreret i de fire største byer.
Befolkningsudviklingen bliver skæv
Det er en bekymrende udvikling, som har en række negative konsekvenser – ikke kun for landområderne, men også for de unge: en skæv befolkningsudvikling, ulighed i adgang til uddannelse og et dårligere rekrutteringsgrundlag for lokale og regionale virksomheder i landdistrikterne.
Når de unge forlader landdistrikterne for at studere i de større byer, er det nemlig kun hver femte, der flytter tilbage til hjembyen efter endt studie. Det kalder på politisk handling.
Vi står over for en fremtid med markant færre unge mellem 16 og 19 år i 2030, hvilket naturligt vil resultere i et forringet rekrutteringsgrundlag.
Samtidig vil flere ældre øge behovet i sundhedssektoren, og en stigning på op mod 86.000 børn i alderen 0-6 år vil betyde efterspørgsel på arbejdskraft i dagtilbud og skoler.
Udnyt evner uanset postnummer
Vi vil en anden vej. Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor en række tiltag, der skal sikre flere uddannelsespladser og styrke incitamenterne til at udbyde uddannelser i hele landet.
Et uddannelsessystem i verdensklasse, hvor alle har mulighed for at udnytte og udvikle deres evner, uanset postnummer. Det er vores vision.
Det er derfor afgørende, at de unge får bedre og flere muligheder tættere på der, hvor de bor. Og her spiller flere faktorer ind, som indgår i Landdistrikternes Fællesråds netop offentliggjorte uddannelsesudspil:
For det første bør besparelserne på uddannelsesområdet annulleres – jo før desto bedre.
De rammer nemlig mindre, decentrale institutioner hårdest, både fordi det er dyrere at drive uddannelser med mindre studiemiljøer og færre stordriftsfordele, og fordi besparelserne sammen med den demografiske udvikling og et faldende elevtal, svækker økonomien på de decentrale uddannelser.
For det andet bør den nuværende dimensioneringsmodel justeres med nye øvre grænser for optaget på en række videregående uddannelser og i højere grad tage højde for det fremtidige arbejdsmarkedsbehov samt de lokale og regionale ledighedsforskellige, så grundlaget for uddannelse styrkes, og vi sikrer et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i hele landet – også i landdistrikterne.
For det tredje bør der være større økonomiske incitamenter til at oprette og drive decentrale videregående uddannelser, for eksempel ved at øge det decentrale grundtilskud fra de nuværende to millioner kroner til fire millioner kroner.
Med udspillet, som også indeholder flere andre forslag, håber Landdistrikternes Fællesråd, at regeringen vil sætte fokus på uddannelse i hele landet og nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan der kan skabes flere videregående uddannelser uden for de største byer.