Bymidterne er i en overgangsfase. Det mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, på baggrund af nye tal fra COWI.
Fra 2006 til 2020 er antallet af butikker skrumpet med en femtedel svarende til 5.800 butikker. Selvom det tyder på en faretruende tendens, så mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, at tallene fra detailkonsulentafdelingen i COWI, også kan vidne om en vigtig og nødvendig overgangsfase for de mindre handelsbyer.
– Danskerne ser fortsat en stor værdi for sammenholdet i lokalsamfundet og som byernes vartegn, at vi har attraktive og levende bymidter. Vi ser rigtig positive effekter de steder, hvor man bevarer og investerer i en attraktiv bymidte, der inviterer til brug. Det kan være inspirerende dagligvarebutikker, serviceerhverv, restaurant- og cafémiljø eller åbne opholds- og legepladser, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
– Der kan arbejdes med frivillige Business-Improvement-Districts (BID-modeller), der baserer udviklingen på samarbejde mellem alle aktører. Dertil er erfaringerne fra købmændene, der består i selv små landsbyer, at det giver pote at være omstillingsparate og imødekommende overfor de nye lokale behov. Og så handler det i den grad også om at få lokalsamfundet engageret, så det bliver et fælles ansvar at passe på byens samlingspunkt, siger han.
Invester i nethandel og digitalt kompetenceløft
Forbrugsvaner er en foranderlig størrelse, og særligt nethandel har påvirket danskernes indkøbsmønstre og flyttet dem fra de lokale butikker. Men bymidterne funktion er ikke udtømt, lyder det fra Steffen Damsgaard:
– Under de rette vilkår kan erhvervslivet rent faktisk vinde på de nye digitale muligheder. Men det kræver, at der investeres i for eksempel digitalt kompetenceløft af medarbejdere i detailhandlen og god bredbåndsdækning med lynhurtig fiberforbindelse.
Sidste år kunne Landdistrikternes Fællesråd som en del af et fælles projekt med blandt andre Google aflevere 12 anbefalinger for detailhandlen til at møde den digitale fremtid i Danmark til erhvervsminister Simon Kollerup.
Anbefalingerne lyder blandt andet på at skabe bedre infrastruktur i yderområderne, opkvalificere digitale kompetencer og sikre nemmere adgang til kapital.
Forfald kan true bymidterne
Tomme butiksvinduer og slidte facader lokker ikke til hverken shopping eller ophold. For at imødekomme dén udfordring afsatte et politisk flertal sidste år 130 mio. kr. til en forsøgsordning med frie bymidter. 14 byer er nu gået videre i ordningen og får dermed mulighed for at blive sat fri af eksisterende lovgivning for at kunne eksperimentere med nye tiltag, der kan gentænke og bevare bymidten.
Udover at gentænke bymidterne peger Steffen Damsgaard på, at der bør prioriteres flere midler til byfornyelse:
– Konsekvenserne kommer først for alvor, hvis bymidterne får lov at forfalde. Derfor ser vi gerne, at puljen med byfornyelsesmidler matcher det betydeligt større behov i de mindre byer, og at man vil genoverveje et stop for aflastningsområder uden for bymidter i en 5-årig forsøgsperiode for at sikre handelslivet i bymidterne. Det selvom et stop for aflastningsområder ikke var en del af planlovsforliget for nylig, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd fremhæver tre forslag til at holde bymidterne i mindre handelsbyer i live:
- Stop for aflastningscentre uden for bymidterne
- Øge byfornyelsesmidlerne fra 200 mio. kr. årligt til 330 mio. kr. årligt. Midlerne skal gå til nedrivning, områdefornyelse af mindre bymidter og tilskud til klimaskærmrenovering af boliger.
- Øget støtte til digital omstilling af detailhandlen, herunder til kompetenceløft af medarbejdere og bedre bredbåndsforbindelse.