”Et nyttigt redskab” og ”et tilfredsstillende resultat” er nogle af pointerne fra Energistyrelsens rapport, der evaluerer bredbåndspuljen anno 2019. Og resultaterne er så positive, at teleordfører i Socialdemokratiet, Kasper Roug, bekræfter, at puljen vil være en prioritet i finanslovsforhandlingerne 2020:
– Der er ingen tvivl om, at når vi har en så positiv evaluering, så starter vi forhandlingerne med at kigge på, hvad de andre partier siger om puljen. Vores udgangspunkt bliver at se, hvordan vi kan få puljen til at fungere fremover, fortæller han til ITWatch.
Det får skuldrene til at falde lidt hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:
– Det er vores klare overbevisning, at der er sket rigtig meget positivt på bredbåndsområdet som følge af bredbåndspuljen, og der er mange steder i landdistrikterne, hvor forbindelsen er forbedret markant udenom de kommercielle aktører. I 2015 var 82 procent af landet dækket af hurtigt bredbånd, hvilket i 2019 er vokset til hele 93 procent. Derfor var vi faktisk bekymrede for, om de sidste steder ville blive overset og ladt i stikken i forhandlingerne, lyder det fra formanden, der fortsætter:
– I bund og grund står udviklingen og falder med det her; kommer der bredbåndsforbindelser til de resterende områder eller ej? Projektet er omkostningsfuldt, så det vil ikke være muligt at fåhurtigt bredbånd til alle husstande og virksomheder. Det kan ikke passe, at områder skal afkobles udviklingen på den måde – men det er, hvad vi alt for ofte oplever i landdistrikterne.
Det fremgår i rapporten, at der er 130.000 tilskudsberettigede adresser pr. dags dato, hvilke hovedsageligt er beliggende i de mest tyndt befolkede områder. På den baggrund anbefaler Energistyrelsen, at puljen videreføres med 100 mio. kroner. Venstres teleordfører Christoffer Melson har for nyligt meldt ud, at Venstre støtter puljen og ønsker at hæve den til 150 mio. kroner. Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti har tidligere sagt til ITWatch, at de ønsker at fortsætte bredbåndspuljen.
Puljen til bredbånd blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få bedre dækning til de adresser, hvor det kommercielle marked ikke kommer til at række. Dette har primært været adresser i landdistrikterne, hvor udrulningen har været eller er særligt omkostningsfuld. I 2017 kritiserede blandt andet Landdistrikternes Fællesråd puljen for at tildele flere millioner kroner til projekter i Region hovedstaden, hvorimod projekter i landdistrikterne blev afvist. Sidenhen er der forekommet justeringer, så midlerne i højere grad øremærkes områder med markedssvigt, det vil sige i landzone og i land- og yderkommuner, hvilket bemærkes i Energistyrelsens rapport og bidrager til den samlede, positive konklusion.