Steffen Damsgaard i Kraks Blå Bog

Blandt de 178 nye navne i den 108. udgave af Kraks Blå Bog er Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard.

I år er der optaget 178 nye biografier i Kraks Blå Bog – personer, der alle har haft en særlig betydning inden for deres område, fortæller forlaget i en pressemeddelelse.

Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard sætter pris på den anerkendelse, det er at blive optaget i Kraks Blå Bog.

– Jeg er beæret over, at mit virke som formand for Landdistrikternes Fællesråd, der er den overordnede landdistriktsorganisation, betyder at jeg er blevet optaget i Kraks Blå Bog, siger han og fortsætter:

– For mig at se er det en anerkendelse af en vedholdende indsats for at skabe vækst og udvikling i alle dele af Danmark, som forhåbentlig vil bidrage til at forbedre sammenhængskraften og i sidste ende skabe et Danmark i balance.

Steffen Damsgaard har været formand for Landdistrikternes Fællesråd siden 2008, hvor han overtog posten fra Lone Andersen. Han er født den 30. april 1976 i Tørring ved Lemvig. Damsgaard har tidligere været landsformand for LandboUngdom.

Kontaktpersoner

Noa Jankovic, funktionsleder, presse- og politisk afdeling, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail