Peter Busk er vokset op i Vivid på Norddjurs. Det er et trygt og rart lille bysamfund, og da Peter og hans familie faldt over en grund på 5000 kvadratmeter, forestillede de sig, hvordan de skulle bygge et lille paradis med petanquebaner og fodboldbaner som familien på fem kunne boltre sig på.Men sådan skulle det ikke være.Da familien gik til realkreditinstituttet i Vivid for at låne til byggeriet på tre millioner kroner, blev der sagt nej. Realkreditinstituttet vurderede kun boligen til at være to millioner kroner værd grundet placeringen, og derfor måtte familien kun låne 1,6 millioner kroner.
Samme familie fik uden problemer lov til at låne til et byggeri på fire millioner kroner. Det skete i pendlerbyen Hornslet omtrent 20 kilometer nord for Aarhus, selvom drømmen egentligt var at flytte til landsbyen Vivid.
– Jeg kan sagtens se nogle af de udfordringer, som pengeinstitutterne og realkreditforeningerne sidder overfor, men det gør ikke tingene mindre irriterende eller uheldige for os, som rent faktisk godt vil bygge og udvikle i nogle af de landdistrikter i yderområderne, når man så ikke får lov til det, siger Peter Busk til Tv 2.
Og Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, forstår godt frustrationen:
– Der er nogle områder længst væk fra centerbyerne og rundt i land- og yderkommunerne hvor vi ser, at det er nødvendigt, at finansieringsmulighederne forbedres, fordi finansiering af bolig og erhverv er meget svært, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Han medgiver, at der trods alt er sket forbedringer siden finanskrisen, men alt imens landsbyer kæmper for at øge bosætningen, er den manglende finansiering en kæp i hjulet – og risikerer at punktere den indsats, der ellers sker for at udvikle områderne i landdistrikterne.
Problemstillingen er ikke ny. Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nedsatte i marts 2015 et udvalg der skulle beskæftige sig med finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne og på den baggrund besluttede Folketinget, at kravet til rådighedsbeløbet for huskøbere skulle være mere fleksibelt.
Desuden blev den såkaldte seksmåneders-regel sløjfet per 1. juli 2016. Den betød, at det i praksis var meget svært at få et lån til en bolig, hvis man vurderede, at den ikke kunne sælges igen indenfor seks måneder. Men initiativet til trods, er problemet med lånefinansiering ingenlunde løst endnu.
– Det nytter jo ikke noget, at lokalsamfundet stabler en masse ting på benene og kæmper for at udvikle deres lokalsamfund, hvis affolkningen er uundgåelig, fordi mulige tilflyttere – og mange steder også virksomheder – simpelthen ikke får lov til at låne penge. Det er en negativ spiral og uholdbart, fortæller formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Sammen med Finans Danmark fremlagde Landdistrikternes Fællesråd i marts måned en række initiativer, der netop har til formål at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikter. Blandt forslagene er:
- Lavere omkostninger ved tvangsauktioner af ”billige” ejendomme
- Nedsættelse af kommunal medfinansiering ved nedrivning
- At folk i en begrænset periode kan få et ekstra befordringsfradrag, hvis de arbejder i yderområder
- Udvidelse af BoligJobordningen til nedrivning med ”grønt” incitament i landzoner.
Læs mere om de fælles forslag her