Siden kommunalreformen er forskellene mellem hovedstadskommunerne og kommunerne i resten af landet kun blevet større. Det understreges bl.a. af, at forskellen mellem beskatningsniveauet ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er steget til 1,25% i 2018 samtidig med, at kommunerne i hovedstaden kan opretholde et langt højere serviceniveau end kommunerne i resten af landet.
Det er en udfordring, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, der peger på, at det nuværende udligningssystem svækker landdistriktskommunernes mulighed for at tilbyde god, borgernær kernevelfærd.
– Når skatten er højere i kommunerne uden for hovedstaden samtidig med, at serviceudgifterne pr. person er væsentligt lavere sammenlignet med hovedstadskommunerne, så har vi en udfordring, der trækker Danmark skævt og svækker den borgernære kernevelfærd som børnepasning, folkeskole og ældrepleje i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Han understreger, at udligningsordningen er en vigtig del af fundamentet for sammenhængskraften. Hvis der bliver fortsat bliver for store forskelle i kommunernes grundforudsætninger, vil kommunerne uden for hovedstaden opleve fraflytning og lavere vækst, frygter landdistriktsformanden.
Det billede kan man sagtens nikke genkendende til hos Randers og Esbjerg kommuner, der udgør formandskabet i alliancen Bedre Balance.
– Vi synes ikke, det er i orden, at borgerne i provinsen skal betale 1,25 procentpoint mere i skat for en service, der er ringere end i hovedstadsområdet. Vi skal ikke have et A- og et B-hold i Danmark. Det er udgangspunktet for det initiativ, der er taget i Bedre Balance. Vi ønsker ensartede vilkår for alle landets kommuner. Derfor skal vi have et enstrenget udligningssystem, siger Randers Kommunes borgmester Torben Hansen (S) og Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).
Beregninger fra Bedre Balance viser, at serviceudgifterne pr. person er væsentligt lavere i provinsen end i hovedstadskommunerne. F.eks. er udgifterne til børnepasning 30 pct. højere pr. barn i hovedstaden i forhold til i provinsen og udgifterne pr. ældre 12 % højere i hovedstaden end i resten af landet.
Derfor ønsker Landdistrikternes Fællesråd at skabe en bedre balance ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen.
– Det oprindelige formål med udligningen mellem kommunerne var at sikre en nogenlunde ens service for borgerne, uanset hvor i landet, de bor. Det gør det nuværende udligningssystem ikke, og derfor skal det laves om, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og understreger, at det forudsætter en grundlæggende reform f.eks. ved gradvist at udfase hovedstadsudligningen og tilsvarende hæve landsudligningen.
Et finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet præsenterer inden længe en rapport med anbefalinger om det kommunale tilskuds- og udligningssystem.