Presseinvitation: Kristian Thulesen Dahl besøger landsby og landbrug i Holstebro Kommune

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl besøger mandag landsbyen Mogenstrup og kvæglandmand Anders Nørgaard i Hogager sammen med Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer.

Der skal være en bedre balance mellem land og by. Det mener Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer, som i fællesskab sætter fornyet fokus på de mange aspekter, der er med til at skabe vækst, beskæftigelse og liv på landet. Det sker bl.a. ved en række valgbesøg til landsbyer, landbrug og fødevarevirksomheder i landdistrikterne. 

Pressen inviteres til at dække, når Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl mandag den 13. maj 2019 besøger landsbyen Mogenstrup og kvæglandmand Anders Nørgaard i Hogager for høre mere om de muligheder og udfordringer, de møder i livet på landet: 

Kl. 10.00 – 11.30: Besøg i landsbyen Mogenstrup (Tingvej 39, 7800 Skive) 

Program: Rundtur i landsbyen med Øster Sogns Beboerforening, gennem hovedgaden forbi den gamle skole, daginstitution og forsamlingshuset.

Baggrund: Mogenstrup ligger i Holstebro Kommune og har 217 indbyggere (2019). Som mange andre danske landsbyer har Mogenstrup oplevet en række negative konsekvenser af den centralisering af offentlige og private servicefunktioner, som har præget udviklingen udenfor de største byer. Samtidig har landsbyen oplevet fraflytning.

Kl. 12.00 – 13.30: Besøg hos kvæglandmand Anders Nørgaard (Abildholtvej 9, Hogager, 7500 Holstebro)

Program: Rundtur i kostalden, forbi det nye biogasanlæg og til sidst kaffe i privaten.

Baggrund: Anders er en ung mælkeproducent og driver virksomheden Nørgård Agro I/S, ved Hogager tæt på Holstebro. Med ca. 1500 køer er bedriften en af de større mælkegårde. Anders Nørgaard har desuden etableret et nyt biogasanlæg til 10 millioner kr., der skal levere energi til 1100 husstande.

Der vil være mulighed for kommentarer fra både Dansk Folkepartis formand, Landbrug  & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd i forbindelse med besøgene. 

Kontaktpersoner

Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk Martin Arnoldus, public affairs-chef i Landbrug & Fødevarer, tlf. 61 13 57 91, mail marn@lf.dk

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail