Selvom sundhed i et geografisk perspektiv har haft stor politisk bevågenhed, står særligt borgere i landdistrikterne i en udsat position, der kræver både viden og handling.
På konferencen vil der derfor være fokus på den geografiske og socialt betingede ulighed i sundhed gennem oplæg fra forskere og praktikere til debat, inspiration og netværk.
Tid og sted: Mandag den 16. maj 2022 kl. 10.00-14.30 på UC SYD, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.
Bag arrangementet står Landdistrikternes Fællesråd, Center for Landdistriktsforskning ved SDU, UC SYD og Diabetesforeningen.
Tilmelding sker til Cecilie Davidsen Høj på cdh@landdistrikterne.dk
Program:
10.00 – 10.05: Velkomst v. konferencier Ole Toft, sundhedsanalytiker på Altinget
10.05 – 10.20: Velkomst og indledende ord om ulighed i sundhed, v. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Egon Noe, professor og centerleder for Center for Landdistriktsforskning, SDU
10.20 – 11.05: Sundhed i et landdistriktsperspektiv – hvad viser forskningen?
- Hvordan er udviklingen i ulighed og sundhed generelt i Danmark? v. professor Pernille Tanggaard, leder af forskningsenhed for sundhedsfremme, SDU
- Udfordringer for sundhedsvæsenet – hvordan forstærkes ulighed i mødet med sundhedsvæsenet? v. professor Jes Søgaard, leder af det Interdisciplinære Center for Populationsdynamik
- Hvilke udfordringer knytter sig særligt til landdistrikterne? v. professor Egon Noe, centerleder for Center for Landdistriktsforskning, SDU
11.05 – 11.20: Pause
11.20 – 11.50: Hvordan kommer udfordringerne til udtryk i praksis?
- Ulighed i sundhed set fra professionshøjskolen UC SYD, v. docent Heidi Klakk og docent Bodil Bjørnshave
- Et kommunalt perspektiv på udfordringer – erfaringer fra Haderslev Kommune, v. lektor Ann Højbjerg Clarke, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU
11.50 – 12.15: Opsamling på formiddagens program: Hvad er de væsentligste udfordringer, og hvor mangler der viden og udvikling? Spørgsmål og kommentarer til oplægsholderne
12.15 – 12.45: Frokost serveres
12.45 – 12.55: Moderne landsbylæge fra Torup fortæller om sine erfaringer og perspektiver på ulighed i sundhed og rekruttering af sundhedspersonale, v. læge Anne Louise Born Sylvest
12.55 – 13.30: Paneldebat: Hvordan indretter vi fremtidens sundhedsvæsen, så alle – uanset bopæl – har lige adgang til sundhedsydelser og behandling af høj kvalitet? Hvad skal der til for at gøre landdistrikterne til en mere attraktiv destination for sundhedsfagligt personale?
- Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
- Ane Eggert Jackson, vicedirektør for Diabetesforeningen
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Morten Svenning Nielsen, læge, medlem af PLO’s repræsentantskab og formand for Vagtudvalget i PLO-Syddanmark
Moderator: Ole Toft
13.30 – 13.40: En patients oplevelse af sundhedsvæsenet som type 2-diabetiker og perspektiver på, hvordan hverdagen kan gøres lettere for kronisk syge, v. Henriette Steffensen.
13.40 – 14.15: Paneldebat: Hvordan kan vi bedst komme geografisk og socialt betinget ulighed i sundhed til livs? Og hvordan sikrer vi et sammenhængende sundhedsvæsen, der tager hånd om den stigende gruppe af ældre, kronikere og borgere med psykisk sårbarhed?
- Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
- Ane Eggert Jackson, vicedirektør for Diabetesforeningen
- Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre
- Anne Helene Kahns, apoteker i Esbjerg og på Fanø og bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening
- Dan Skjerning, næstformand i Danske Regioners udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.