Mangel på læger og centralisering af sundhedstilbud er en realitet i mange lokalområder. Det skaber både utryghed og frustration for de borgere – især de ældre – der bor i landdistrikterne, og som har svært ved at komme frem til de centrale sundhedshuse.
Det forsøger Aalborg Kommune at ændre på ved at bringe sundheden ud til borgerne i de mindste landsbyer. Med en ny sundhedsbil flytter kommunen sundhedstilbuddene ud til de borgere, der bor længst væk fra tilbuddene og giver dem lige adgang til sundhed.
I dette afsnit har Landdistrikternes Fællesråd givet ordet til Rådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V), der fortæller, hvordan kommunen arbejder med udvikling i landdistrikterne.
Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling?
Det er vigtigt, at vi har landdistrikter, der er gode og sunde, men hvis det skal lykkedes, så skal vi have fokus på de mennesker, der bor i landdistrikterne og sikre, at de får medejerskab. Det er kernen i den måde vi arbejder med landdistrikterne i Aalborg Kommune. Samskabelse mellem kommunen og borgerne er afgørende for, at vi kan skabe gode rammer, men det er op til borgerne lokalt at fylde rammerne ud. Vi prøver derfor at understøtte og mobilisere lokalsamfundet, så de selv har de ressourcer, der skal til for at løfte lokalområdet, når vi er væk.
Hvad er den største udfordring i forhold til landdistrikterne?
Aalborg er heldigvis en kommune med stor vækst, og det betyder, at rigtig mange landdistrikter har god udskiftning i beboere og tilflytning af unge mennesker. Men der er også demografiske udfordringer, og her er det klart, at vi er nødt til at se på, hvordan vi gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Vi kan jo ikke holde liv i byernes skoler og købmænd, hvis der ikke er børnefamilier, så derfor er bosætning i tyndt befolkede områder en udfordring, vi hele tiden skal forholde os til.
Hvad gør I fra Kommunens side for at gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne?
Først og fremmest er det vigtigt i Aalborg Kommune, at vi ikke sænker serviceniveauet drastisk. F.eks. lukker vi ikke skoler i landdistrikterne, medmindre det er meget grelt. Vi ved at skolen, sammen med købmanden og fodboldklubben, er hjertet i mange mindre lokalsamfund, og derfor sørger vi for økonomisk at understøtte vores lokalområder, ved at holde fast i de lokale institutioner decentralt.
Derudover så er der et enormt behov for en bedre sundhedsindsats uden for de større byer. Den demografi vi ser i vores kommune, er meget sammenlignelig med den vi ser i andre dele af landet. De mindst mobile borgere bor i vores landdistrikter, og vi må konstatere, at hvis busruten eller parkeringsforholdene ikke er de bedste, fordi man skal skifte to-tre gange for at komme ind på sundhedscentret i Aalborg, så har vi tabt fru Jensen på 85 år. Vi er derfor begyndt at arbejde med nye metoder, hvor vi rykker sundhedsindsatsen ud lokalt. Vi har bl.a. fået penge fra satspuljen til at lave en decentral sundhedsindsats, hvor vi har investeret i en lastbil, der kører rundt i vores landdistrikter og tilbyder rehabilitering – vi kalder den ”Rehabilen”. Det har fungeret rigtig godt, at vi kan være til stedet med en sundhedsindsats helt ude i den allermindste landsby, og det er noget af det, vi i fremtiden skal have mere fokus på i forhold til landdistrikterne. Vi er nødt til at anerkende, at hvis vi skal have lighed i vores sundhedsvæsen, så ingen er bedre stillet i en storby frem for en landsby, så skal vi lave dynamiske og mobile indsatser, så alle borgere får de tilbud, som de har brug for.
Hvad er den vigtigste erkendelse med arbejdet med udvikling i landdistrikterne?
Det er, at ting tager tid, og at kommunen ikke kan komme med en masse visioner og tro at de kan presse det ned over folk. Skal en landsby udvikle sig fra at være passiv til aktiv, og skal den have succes i sin udvikling, så må kommunen aldrig tro, at de skal sætte retningen – det skal være sammen med borgerne. Fra centralt hold kan man hurtigt lave mange forkromede planer for, hvordan udviklingen skal se ud, men det er jo borgernes drømme vi skal tænde, for det er deres arbejdskraft og engagement, vi har brug for. Det er derfor helt centralt for mig, og en vigtig læring jeg har haft i mine 5 år som rådmand, at hvis man skal udvikle et område, så er man nødt til at tale til borgernes drømme og ambitioner, for det er igennem dem udviklingen ske.
Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?
Jeg synes, at de kan lade sig inspirere af den måde, vi altid har borgerne i fokus og centrum for det arbejde, vi laver. Vi går helt strategisk i dialog med borgerne og får dem mobiliseret, inden vi begynder arbejdet, så de, den dag vi ikke er der længere, har en arbejdsgruppe til at tage over. Og så mener jeg, at det er vigtigt, at vi begynder at se på, hvordan sundhed i landdistrikterne skal udfolde sig, for der ligger en enorm udfordring for de mange ældre mennesker, der bor langt fra de nuværende sundhedstilbud. Vi kan ikke have et samfund, hvor der er enorme forskelle på sundhedsindsatsen, alt efter om man bor på landet eller i byen. Det vil afskrække mange fra at flytte ud i landet, og det bliver kommunerne nødt til at forholde sig til.