Det vakte opsigt, da Syddjurs Kommune, som led i et nyt bosætningsprojekt, tilbød at supplere renoveringsbudgettet med hele 100.000 kroner til tilflyttere i bofællesskaber i Tirstrup og Rosmus på Djursland – og for nogle lød det næsten for godt til at være sandt. Men Borgmester Ole Bollesen (S) lover, at det ikke er et desperat forsøg på at tiltrække folk, men et seriøst element i en bosætningsstrategi for den østlige del af kommunen.
– Nok lyder det idealistisk, men det er ud fra en benhård økonomisk betragtning, at vi prioriterer, som vi gør. Hvis vi ikke støtter udviklings- og bosætningsprojekter i vores lokalsamfund, så går det ud over den lokale kultur, tilflytningen og i sidste ende vores skatteindtægter, begrunder Borgmesteren.
Der er en positiv befolkningstilvækst i Syddjurs Kommune, som netop har rundet indbygger nummer 43.000. ”Det blå bånd” er kommunens udtryk for huse langs kyststrækningen, der sælger sig selv. Samme tendens ser kommunen nu udspille sig med den nye Letbanerute, som ligeledes trækker et bånd af huse efter sig med godt salg i. Alligevel betegner Ole Bollesen kommunen som en landdistriktskommune. Det skyldes, at der på trods af fremgang, stadig er områder, der har brug for en hånd.
– Som politiker i en kommune er det vores opgave at gå ind og støtte de lokale initiativer og projekter, for ellers risikerer hele områder at dø . Når beboere slår sig sammen, skaber energi og kommer med initiativer, så er det, at området overlever i et landdistrikt. Det er, når ejeren af byens tomme mejeri selv henvender sig og siger: ”Kan vi ikke renovere det her til noget, som folk kan bruge,” at vi har vundet.
Og det er netop, hvad der ser ud til at ske i Østdjurs for tiden. Her har projektgruppen Nyboskab, med projektleder Esben Dannemand Frost i spidsen, afholdt workshops siden 2018 og har nøje udvalgt de bedst egnede tomme bygninger til at danne rammen om de nye familiefællesskaber i henholdsvis Rosmus og Tirstrup.
Støtten og rådgivningen har de hentet hos Kommunens udviklingskonsulent, Alette Lena Skov-Hansen. Og hun er ret begejstret:
– Det har været interessant at se den måde, hvorpå projektet angriber de faldgruber, der måtte være ved at flytte familien på landet og maner dem til jorden én efter en. Risikoen for at føle sig alene, risikoen for at området dør ud, risikoen for at løbe tør for penge i et renoveringsprojekt. Nyboskab er en saltvandsindsprøjtning til kommunen, fortæller hun.
Gentænke landsbyen: Vi vil gerne høre til et sted og hjælpe hinanden
Familien Svinth var den første familie til at flytte ind i bofællesskabet i Rosmus. For familien var det ikke muligheden for at få del i forsøgspuljen, der trak. De har selv spyttet så rigeligt i kassen, fortæller Frederik og Helene Svinth med henvisning til, at parcelhuset i Rosmus er og har været i gang med en gennemrenovering fra kælder til kvist:
– Vi flyttede hertil, fordi vi ikke vil begrave os for os selv. Kunne vi indgå i et fællesskab med andre familier og deles om nogle af de fælles praktiske opgaver, mens vi stadig havde vores egne rammer som familie, så passede det perfekt til os, lyder det fra Frederik Svinth.
Siden oktober har parcelhuset ved siden af familien Svinth været beboet af Rasmus Greve Madsen, hans kone Alexandra Andreasson og deres to børn. Og ingen af de nye naboer har endnu haft fornemmelsen af at sidde på lårene af hinanden, fortæller Rasmus Greve Madsen:
– Faktisk synes jeg, det er forkert at snakke om et ”bofællesskab,” for vi er to selvstændige familier i hver vores parcelhus. Vi har vores egne rammer at være familier i, men har et stærkt fællesskab sammen og en stærk lyst til at være noget for hinanden og for lokalsamfundet. Skal man tage fællesmiddage som målestok for at bo i et bofællesskab, så har vi det da – men i uformelle rammer, og når det giver mening. Det er nok mere retvisende at kalde det et nabofællesskab, forklarer Rasmus Greve Madsen og Frederik Svinth nikker bekræftende:
– Det er organisk og virkelighedsnært. Vi ved, at den anden part ønsker fællesskabet og det at indgå i en stærk grundejerforening lige så højt, men det skal være på præmisser, som genererer overskud og ikke det modsatte.
Frederik Svinth og hans kone Helene har ikke alene været den første familie til at flytte ind i bofællesskabet i Nyboskab, de har også fungeret som primus motor i projektet som initiativtagere. Derfor har de selvfølgelig en ekstra interesse i, at det kommende bofællesskab bliver godt. Der er stadig et parcelhus til salg i bofællesskabet Rosmus, så hvilke forventninger har de til det kommende bofællesskab?
– Vi har absolut ingen indflydelse på, hvem der flytter ind, og vi sidder heller ikke og forventningsafstemmer på forhånd. For vi er nødt til at holde det virkelighedsnært. Vi skal ikke på forhånd sidde og afstemme forventninger til det her samliv med maddage og alt muligt – det dræber det. Vi tager det, som det kommer. Nu er det lige selve husene, der skal være færdige, og så tager vi det hen ad vejen, forklarer Frederik Svinth.
Borgmester er selv en tilflytterprototype
Ole Bollesen er selv opvokset i en storby, Arhus, men det er efterhånden en god rum tid siden, at hans kone og ham selv faldt for charmen og mulighederne i det sydlige Djursland. I år fejrer de 40års jubilæum som indbyggere i kommunen, og de har ikke et øjeblik fortrudt at flytte til Mols Bjerge, hvor der er råd til havudsigt fra stuen. Syddjurs kommune har hele pakken, forklarer han:
– Det kommer bag på rigtig mange, især københavnere, hvad man kan få for pengene i Mols Bjerge. Dem, der sælger deres byhus på Frederiksberg for fem millioner, har jo uanede muligheder her. Min kone og jeg er prototyperne på de storbyboere, der flytter til Mols Bjerge lige nu – og på den måde er jeg også helt sikker på, at vi nok skal få vores hus solgt til nogle unge mennesker, når vi engang skal flytte i et bofællesskab, griner Ole Bollesen.
Borgmesteren kan med andre ord godt forestille sig at blive en del af det stigende antal ældre i Syddjurs Kommune, der flytter i bofællesskab. Alette Lena Skov-Hansen kan nemlig oplyse, at vægten af unge og ældre, der er interesserede i bofællesskaber, er nogenlunde ligeligt fordelt:
– Der er altid stor opbakning fra alle aldersgrupper til informationsmøderne. De unge vil høre om fællesmiddage og tæt samvær, hvor de ældre er interesserede i at høre om muligheden for fælles gæsteværelser, værksteder og lignende. Det lytter vi selvfølgelig til og forsøger at dreje projektet ind efter de behov, forklarer Alette Lena Skov-Hansen.
Nyboskab og Syddjurs Kommune har efter mange overvejelser og høringer lokaliseret de boliger, der bedst muligt tager hånd om ønskerne til bofællesskabet, nemlig parcelhusene i Rosmus og gården i Tirstrup. Til gengæld er ideen løbet ind i problemer, fortæller Alette Lena Skov-Hansen:
– Desværre har ejeren af gården trukket sig, så det projekt skal realiseres ad anden vej. Nu ændrer vi strategien til at danne gruppen først og dernæst give dem indflydelse på, hvor de skal bo, og hvad der skal til for at opfylde deres ønsker og behov. Så det arbejder vi på nu.
Fakta om projektet Nyboskab
Formålet med Nyboskab er at bruge gamle bygninger på landet, der ikke længere bruges til deres oprindelige formål – for eksempel landbrug, mejeriet eller den tomme skole. Nyboskab vil igangsætte to nye bofællesskaber på Østdjurs i løbet af 2019 og 2020, hvoraf de to første familier er flyttet ind i Rosmus. Ejerne bliver bundet op på et forpligtende fællesskab i form af en grundejerforening med det formål at bidrage til det fælles lokalsamfund. Grundejerforeningen og formålet tinglyses på ejendommen og gælder således også for de næste beboere.
Nyboskab-projektet udvikles i samarbejde med Syddjurs kommune og støttes økonomisk af byfornyelsens forsøgspulje under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Syddjurs Kommune har 1,745 millioner kroner til rådighed i projektperioden fra februar 2018 til april 2021. De to første familier er flyttet ind i bofællesskabet i Rosmus og har udover pengene fra forsøgspuljen også fået penge fra landsbyfornyelsespuljen som gives til forskønnelse, nedrivning eller renovering af tomme landbrugsbygninger.
Fællesmøde for interesserede i bofællesskabet, afholdes i Domen, Aarhus mandag d. 23. marts fra 17-19:30