Hvis man tror, at Danmarks eneste solskinsø er Bornholm, tager man fejl. Samsø var den mest solbeskinnede kommune i 2018, og det er der heldigvis mange turister, der har fået øjnene op for. Det glæder borgmester Marcel Meijer, der dog gerne ser, at lidt flere af dem bliver fastboere.
Ifølge rederierne er besøgstallet på Samsø øget med godt 35 procent siden 2015. Til gengæld er indbyggertallet faldet. I 2010 havde 4.010 beboere deres faste base på Samsø, hvorimod øen i dag kun huser 3.684 fastboende samsinger. Der er et uundgåeligt fald i befolkningstallet ved sommertid, når afgangseleverne fra 9. klasse skal læse videre. Idet der ingen ungdomsuddannelser findes på øen, flytter mange til eksempelvis Viborg, Aarhus og Grenaa efter folkeskolen.
Det faldende befolkningstal er måske en af kommunens største udfordringer, fortæller borgmesteren i denne udgave af Medlemmerne får ordet. Men det skal der laves om på. Hvilke tiltag Samsø har på tegnebrættet for at gøre feriegæster til fastboere, kan du blive klogere på, når vi giver ordet til borgmester Marcel Meijer.
Du sidder som bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd og er desuden borgmester i Samsø kommune. Hvordan har I arbejdet med landdistriktsudfordringer på Samsø?
– Vi har arbejdet meget på at forbedre vores færgeinfrastruktur de seneste år. Vi er en ø, og det kan man selvfølgelig ikke komme udenom, men det giver nogle ø-specifikke udfordringer, som kræver planlægning og fylder en del i den økonomiske prioritering. Alligevel har vi i dag sørget for, at vores færgetakster holdes nede, ligesom vi har etableret en helt ny havn på østkysten af Samsø mod Kalundborg og dermed forkortet ruten med en halv time. På vestsiden mod Jylland har vi fået flere afgange mod Hou, hvor vi i 2012 besluttede at overtage driften og fik bygget en gasfærge mellem Jylland og Samsø. Det har givet et spring på trafikfronten til og fra øen på 10 procent. For fremtiden har vi en hurtigfærge i støbeskeen, der planmæssigt bliver sat i værk i 2020 mellem Samsø og Aarhus. Med en times forventet sejlads håber vi, det kan sætte gang i en større pendlerstrøm fra Aarhus, der på sigt kan bosætte sig på Samsø.
Budgettet for den planmæssige hurtigfærge løber op i mange millioner for færgen alene, og I har jo tidligere haft en hurtigfærge mellem Aarhus og Samsø, som ikke var en succes. Hvorfor satser I på en hurtig forbindelse til Aarhus endnu engang?
– Det koster naturligvis mange penge, og derfor tager vi det i etaper. Færgen alene render angiveligt op i 42 millioner kroner. Men vi har i årene 2019 – 2022 afsat 20 millioner til opstart af den nye hurtigfærge, fordi vi tror på, det kan betale sig. Med færgen vil vi gerne få hul på turistmarkedet fra Aarhus, og når færgen sejler stabilt, har vi basis for at bruge den i markedsføring. Den er grundlaget bag, at vi på sigt kan gå ud og fortælle hele verden, at nu kan man bo på Samsø og arbejde i Aarhus. Det er vigtigt, fordi befolkningsfald måske er vores største udfordring. Det risikerer at gå ud over arbejdsmarkedet, den kommunale økonomi, dynamikken på øen og det gode foreningsliv. Det kræver en vis volumen at holde hverdagslivet hyggeligt og godt, og vi satser i den forbindelse på hurtigfærgne, som desuden er milevidt fra den forrige. Vi lærte dengang, at det kræver store organisatoriske muskler – og derfor skal den i dag drives af det kommunale rederi, hvor det dengang var en smal organisation uden store erfaringer. Færgen bliver skræddersyet til ruten, og vi kommer til at satse på stabilitet og komfort i designet, og det har allerede kastet noget hype af sig.
Nu har Samsø haft et støt stigende antal turister de seneste år. Hvad har det givet jer, at interessen for jeres ø er steget i sådan en grad?
– Det har været super dejligt, at vi har fået flere turister til Samsø om sommeren, men det har også taget os på sengen og givet os nogle helt lavpraktiske hovedpiner, fordi vi simpelthen ikke har været rustet til antallet af turister. Blandt andet har vi manglet parkeringspladser og offentlige toiletter, og vores skraldeberedskab har heller ikke været forberedt, så vi har haft problemer med, at der har været for meget skrald nogle steder. Vores to største byer Ballen og Nordby har oplevet, at der er kommet meget trafik på vejene – det er jo selvfølgelig et relativt begreb – men for os har det betydet en synlig forskel i det daglige trafikale liv.
Med hurtigfærgen er jeres målsætning, at der på sigt kommer en stigning i antallet af beboere til kommunen – hvordan er I gearet til det, hvis I har problemer med at følge med i turistsæsonen?
– Det er en af de ting, vi arbejder på at udvikle. Heldigvis er det nogle ret konkrete og relativt billige omstændigheder, som vi har været udfordret på. Taget Samsøs størrelse og Nordby og Ballens placering i betragtning, så har vi en udfordring med at få den trafikale logistik til at gå op. Vores offentlige transport er ikke helt gearet til en stor stigning i antallet af trafikanter, og det arbejder vi på. Helt konkret har vi netop sendt et forslag i høring om at satse udelukkende på telebuskørsel, som vi indtil videre har afprøvet i weekenderne. Derudover afsætter vi midler til bedre oversigtsforhold, rundkørsler, parkeringsforhold og bilfri områder, som vil løse en del af udfordringerne.
Nu forventes hurtigfærgen at komme i vandet til næste år, men hvordan har I hidtil arbejdet for at knække den nedadgående befolkningskurve?
– Vi har blandt andet afskaffet bopælspligten på Samsø, der har betydet, at omkring 600 helårshuse har fået lov til at stå som fritidshuse og undgået forfald. Det har betydet rigtig meget for det samlede indtryk og bybillede, og det er en beslutning, vi er rigtig glade for. Som det ser ud nu, er det dog et stigende problem at finde en bolig på Samsø, og hvis vi satser på at lokke endnu flere beboere til øen, må vi tage beslutningen om bopælspligten op til revision. Derudover har vi fået fibernet til hele øen, og det er især en fordel for vores iværksættere, der nyder godt af den gode forbindelse. I 2017 fik vi en femteplads over de kommuner med flest iværksættere målt pr. indbygger, og det er vores forhåbning, at endnu flere får øjnene op for iværksætteri-mulighederne på Samsø.
Hvad kan andre kommuner lære af jeres landdistriktsarbejde?
– Under arbejdet med landdistriktsudvikling kommer en erkendelse af, at intet landdistrikt er ens. Det er især tydeligt, når man har med ø-udvikling at gøre. Vi har et stærkt netværk med blandt andre Fanø, Læsø, Ærø og Langeland, men selv i det selskab, har vi vidt forskellige udgangspunkter. For os er det vores areal, der er afgørende – vi har langt fra den ene ende af øen til den anden, så vores kollektive trafik er markant anderledes. Derfor kan vi ikke altid overtage de andre ø-kommuners erfaringer i vores arbejde. Dermed ikke sagt, at vi ikke er i tæt samråd omkring de tiltag, vi kan bruge hinanden i. Det gælder både som sparringspartnere i forhold til afskaffelse af bopælspligt og i reelle samarbejder, herunder brugen af reservefærger og lignende. Det kræver, at vi går sammen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at følge vores drøm om at gøre Samsø endnu mere miljøbevidst og gøre det muligt eksempelvis at køre i elbil på øen. Vi vil gerne lade flere private opstille solceller og lignende. Vi har mange ting, vi drømmer om at kunne udvikle på, og det er klart, at erfaringer fra øer såvel som faste landdistrikter kan være med til at give os de muligheder. Det giver lidt sig selv, at der hviler et pres på den nye hurtigfærge, for den skal sætte det hele i værk.