I 2007 blev Egebjerg, Gudme og Svendborg kommune samlet til én. I dag har kommunen, der tog navn efter den største, godt 58.600 beboere og forener interesser fra de mange forskellige småøer og -byer. Med placeringen på det sydlige Fyn er her både smuk natur og kort afstand til vandet.
Men det er ikke placeringen, som gør Svendborg til den by, vi kender i dag. Borgmester Bo Hansen (S) fortæller, at Svendborg er den eneste by af sin størrelse, hvor man kan gå ned i gågaden til live jazzkoncerter en ganske almindelig torsdag aften. Den unikke kultur, der stadig findes i byen mere end 750 år efter grundlæggelsen, er skabt af sømænd og hippier. Hvordan særligt sidstnævnte har sat sit aftryk på kulturlivet, uddyber han til Landdistrikternes Fællesråd i denne udgave af Medlemmerne får ordet.
Hvad gør Svendborg til noget særligt?
– Vi skiller os markant ud på kulturlivet. Både fra andre landdistrikter og provinsbyer på vores størrelse. Svendborg er et sted, hvor man kan gå ud en torsdag aften og opleve livemusik tre forskellige steder. Den stemning er noget særligt, og det er vi meget stolte af. Selvom vi har tre forskellige teaterscener, bliver det aldrig her, der afvikles koncerter med 15.000 deltagere. Der sidder i stedet typisk 40 – 50 mennesker til en koncert og lytter til lige den genre, de er optagede af – det kan være jazz, folk eller noget tredje. Det hele er stablet på benene af folkelige initiativer. Det er sådan noget, vi kan her, og det er sådan, det skal være.
Du siger, at det er folkelige initiativer, der står bag kulturen – vil du uddybe det?
– Jeg plejer at sige, at det moderne Svendborg er grundlagt af sømænd og hippier op gennem 70’erne og 80’erne. Især den sidste gruppe har været afgørende for det kulturliv, vi ser i dag. De har været gode til at skabe spillesteder, dansesteder, teatre og generelt det, der er med til at gøre det sjovt og gøre kommunen til et attraktivt sted at leve. Deres aftryk gør, at mange tilflyttere kommer for netop den stemning og for at blive inspireret, nyde godt af, eller indgå i disse kreative fællesskaber.
Hvordan klarer Svendborg sig i en landdistriktsmæssig sammenhæng?
– Vi oplever en positiv tilflytning med mange unge, der tiltrækkes af kultmiljøet i Møllergade eller mulighederne for at skabe sit eget til en billig penge længere ude på landet i Ollerup og Lundeborg. Der er flere, der flytter til Svendborg, end der flytter fra. Dermed ikke sagt, at befolkningsvæksten er i plus. Vi har mange ældre, og vi arbejder på at forbedre plejen og de sundhedsmæssige tilbud til dem, men det er en udfordring med de midler, vi har til rådighed. Derfor står ønsket om en udligningsreform, der tager højde for udfordringerne, højt på listen, så vi kan tilbyde vores borgere en behandling, der ligner landsgennemsnittets. Vi kæmper naturligvis med, at vi er tre sammenbragte kommuner. Halvdelen af vores borgere bor i Svendborg, men det ændrer ikke ved, at vi skal være ekstremt opmærksomme på, hvad der sker i vores landområder. Der kan være følelsen af, at det var bedre, dengang man var tre landkommuner. Det kæmper vi for: at føle os som ét hele. Det er stadig være svært 12 år efter, men noget af det, der binder os sammen, er kulturlivet.
Hvor findes den kultur helt konkret, der binder jer sammen?
– Kulturlivet og masser af gåpåmod findes eksempelvis i miljøet omkring Ollerup med efterskole, gymnastikhøjskole og læreruddannelse, der udover at beskæftige og tiltrække en masse mennesker, er med til at bidrage til et pulserende ungdomsliv. I den østlige del af kommunen har vi Oure idrætsefterskole og højskole. En virksomhed med over 200 ansatte og undervisere, der sætter ting i værk på idrætsdelen og gør sig attraktive, hvilket vi forsøger at tænke ind i andre sammenhænge. Afkastet derfra er i høj grad med til at generere noget, der gør os alle sammen dygtigere.
Vil du sætte lidt flere ord på, hvordan I bruger ungdomslivet og idrætshøjskolerne i en ny sammenhæng?
– Vi arbejder i øjeblikket på en teatervision for Frederiksø. I dag har vi Baggårdsteateret, som gør det rigtig godt og skaber ny dansk dramatik hvert eneste år, men gerne vil vokse ud af de nuværende rammer. Her er det oplagt at tænke teateret ind i visionerne. I den sammenhæng vil det være interessant at lave et samarbejde med Oure, så vi i fremtiden kan tilbyde en teateruddannelse, men også uddannelser inden for lyd, lys og scenografi. Det kan blive enormt spændende at pulje kræfterne fra de kraftcentre, vi allerede har og bruge dem i en ny sammenhæng. Det er på den måde, by og land bør spille sammen. Vi erkendte for længe siden, at kulturen ikke bliver drevet frem af os i byrådet. Det sker ude i lokalsamfundene. Det eneste vi kan gøre, er at bakke op om det.
Virker det ikke risikabelt at satse på et teatermiljø, der skal samle hele Svendborg med tanke på, at den typiske teatergænger er kvinde og 40+?
– Tanken bag Frederiksø er ikke at skabe et stort kulteater, som man ser mange andre steder. Det skal passe til den patina, som er på havnen i forvejen. Det skal også kunne klares for en overskuelig sum penge, for det er de vilkår, vi arbejder under. Vi har ikke og har aldrig haft råd til at bygge noget enormt, men det er blevet vendt til vores fordel. Det betyder nemlig, at vores kreative ildsjæle og unikke kultur kommer på banen. Der findes engagerede ildsjæle derude og stærke foreningsliv, og det er i virkeligheden dem, der driver det. Så forsøger vi bare at understøtte, så godt vi kan.
Scener og ansigter fra kulturlivet i Svendborg
Det anslås, at der afholdes mere end 7-800 livekoncerter årlig i Svendborg. Bag arrangementerne står blandt andet borgerforeningen, kammerforeningen og Oure på spillesteder som Arne b, Strandlyst, Citronen, Under uret mfl. Fyns Amtsavis lavede en rundspørge blandt byens spillesteder i 2016, der vidnede om et gennemsnit på to livekoncerter hver eneste dag i Svendborg. Der findes tre teaterscener i byen, herunder Baggårdsteateret, Fritidsteateret og B&U.
En af de kræfter som findes engageret i Baggårdsteateret og kulturlivet generelt, er den lokale forfatter Josefine Ottesen. Hun investerede sidste år i et stort forsamlings- og kulturhus, som hun driver og lejer ud, så borgere kan møde hinanden til eksempelvis fællesspisning, synge højt til irsk aften eller få gode fif i et sy-værksted.
Vil du fortælle, hvorfor du af egen lomme investerede i et forsamlingshus i Svendborg?
– Vi manglede et fælles rum, som ikke var baseret på præstationer, men relationer. I forsamlingshuset er folk sammen med hinanden og skaber tilknytninger uden fokus på noget som helst andet. Og det går rigtig godt, og folk har virkelig taget det til sig og kommer med ideer til arrangementer, som forsamlingshuset skal rumme. Så længe udgangspunktet er det uformelle netværk, kan alt som regel lade sig gøre.
Josefine Ottesen er ikke alene om at være engageret i kulturlivet og de fælles oplevelser som samfund, for det uformelle netværk blev også udgangspunktet for nogle succesfulde lysparader på havnen i Svendborg, der blev afholdt første gang for to år siden. Her samles flere tusinde borgere i alle aldre til en aften med fokus på at være sammen og være fælles om noget. Og det er i virkeligheden det at være fælles, som er nøgleordene for et vellykket arrangement, fortæller forfatteren:
– Lysparaden er et af de vigtigste arrangementer, men i virkeligheden foregår der mange store begivenheder med små armbevægelser. De sidste fyrre år har vi troet, at hvis vi skulle være rigtig lykkelige, skulle vi rulle os i guldstøv og være økonomisk uafhængige, men det viste sig bare, at det er ikke sådan det hænger sammen. Vi har alle sammen en længsel efter fællesskabet, så det er med at finde en ramme, hvor alle kan være med.
Tilbage er der at spørge borgmesteren om én sidste ting: Hvad kan andre landdistriktskommuner lære af Svendborg?
– Vi har for længst erkendt, at det ikke er herinde i byrådet, de store ideer skal tænkes. Når vi lader lokale kræfter som Josefine Ottesen og mange andre få plads, er det vigtigste for os, at vi gør, hvad vi kan, for at bakke op. Man kan ikke bygge en ånd. Det er noget, man har. Der har området omkring Svendborg bare en stærk ånd og virkelig mange kulturelle kræfter, så for os handler det om at turde slippe dem løs. Jeg ser på Svendborgs fremtid med positive øjne – og det er altså ikke bare noget, jeg siger, lyder det som en sidste bemærkning fra Bo Hansen.