Holbæk oplever de samme udfordringer med en demografisk skævvridning, som rammer kommuner i hele landet. Flere ældre, færre unge og endnu færre børnefamilier i de små lokalsamfund. Det kan i sidste ende betyde skolelukning og forfald i landsbyerne, men ved at inddrage borgerne i kommunens arbejde, håber borgmester Christina Krzyrosiak Hansen at få nye input og idéer, der kan styrke drivkraften og udviklingen i lokalsamfundet.
Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).
Hvorfor er landsbyerne vigtige for Holbæk Kommune?
Vores lokalområder er en vigtig del af hele Holbæk Kommune, for her kommer man hinanden ved. Vi bor ikke bare i en by eller landsby, men vi lever i et lokalsamfund, og vi er en del af et fællesskab. Kommunen skal opleves som en samlende enhed med muligheder for forskellighed i alle lokalsamfund. Alle lokalområder er vigtige og har deres forskellige styrker, svagheder og særkender. Disse skal håndteres, så der skabes grundlag for, at lokalområderne kan udvikle sig hver især og som en væsentlig del af den samlede kommunes udvikling.
Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling?
I Holbæk Kommune er der 18 lokalområder, som alle er vigtige for både den lokale og den samlede udvikling i kommunen. I hvert lokalområde er der et lokalt forum, som er båret af frivillige kræfter fra lokalområdet. Her kan det enkelte lokalområde forene sine ressourcer og interesser, og med lokale ildsjæle er det vores erfaring, at succesraten og lokalopbakningen til projekterne er langt større. Vores vigtigste opgave fra kommunens side er at understøtte og rådgive. Borgernes erfaring og deltagelse i processen øger nemlig deres grundlag for at involvere sig. Det fremkalder en følelse af lokal identitet og stolthed samt en følelse af ejerskab til og ansvar for projektaktiviteterne. At deltage som en ligeværdig partner i partnerkredsen bygger bro og opbygger tillid mellem borgerne selv, private virksomheder, politikere, administration og offentlige institutioner.
Politisk har vi et Projektudvalg for Udvikling af Lokalområderne (§17 stk. 4 udvalg), de arbejder med at styrke udviklingen i kommunens lokalområder og sammenhængskraften i kommunen for derigennem at skabe stærkere fællesskaber, mere tryghed og øget selvforståelse i lokalområder og i kommunen som helhed. Udvalget arbejder blandt andet med særlige indsatser i lokalområder, hvor der skabes et tæt og forpligtende samarbejde med kommunen og det enkelte lokalområde om konkrete projekter, der fremmer udviklingen i området, herunder grundlaget for de kommunale tilbud såsom dagpleje, daginstitutioner, skoler og styrker lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder.
Hvad er jeres største udfordring i landdistriktsøjemed?
Den demografiske skævvridning, der generelt rammer flere kommuner. Flere ældre, færre unge og børnefamilier i de helt små lokalområder.
Hvordan har I forsøgt at løse den?
Når skolen i en landsby bliver nedlagt, går der ikke lang tid, før købmanden også lukker, og så dør landsbyen langsomt ud. Det er en påstand, som er blevet gentaget mange gange. I Holbæk Kommune prioriterer vi folkeskolen og har besluttet, at ingen folkeskoler bliver lukket. Det skaber stabilitet og sikkerhed i lokalområderne. Men et spirende foreningsliv, kulturtilbud, naturen, billige kvadratmeter eller muligheden for at udleve en iværksætterdrøm er også vigtige faktorer for, at en landsby kan tiltrække nye borgere. Vi har derfor igangsat en bosætningsanalyse og arbejder med en bosætningsstrategi. Og som tidligere nævnt har vi et særligt projektudvalg, der arbejder med lokalområderne som udgangspunkt. Et udvalg, der kan skabe tværgående samarbejde på tværs af fagudvalgene og samarbejde direkte med borgerne.
Har I konkrete eksempler fra landdistrikterne, hvor kommunens arbejde har båret frugt?
Vi har generelt gennem de senere år haft en god tilflytning af borgere til Holbæk Kommune. Men udfordringen er, at tilflytningen ikke er jævnt fordelt henover kommunen. Helt aktuelt har bosætningsanalysen vist, at vores lokalområde Knabstrup vil opleve et fald i antallet af børn og voksne, mens andelen af ældre borgere er stigende. På det grundlag har vi inviteret borgerne i Knabstrup til en dialog og et samarbejde, der skal pege frem mod konkrete indsatser. Ved at inddrage borgerne håber vi at få input og idéer, der kan styrke lokalsamfundet, og samarbejdet har til formål at munde ud i konkrete projekter. Byens børnehus, skole og hal vil indgå i udviklingsarbejdet, og der lægges op til en åben proces med plads til, at andre temaer og projekter også kan drøftes undervejs.
Herudover kontaktede Jyderup, der har tradition for et stærkt foreningsliv og aktive borgere, kommunen i 2017 for at høre, om parterne ved fælles hjælp kunne få sat liv i de mange projekter, som forskellige grupper i byen arbejdede på. Det gensidige ønske om samarbejde betød, at byrådet i 2017 besluttede at få udarbejdet en samlet handleplan for Jyderup. På grund af den fælles indsats er Jyderup Handleplan blevet et af de mest omfattende samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune i Holbæk Kommunes nyere historie med fire hovedtemaer: Turismeudvikling, Byudvikling, Boligudvikling samt Ejendomme & Udvikling. Det er en form for samskabelse, hvor alle bidrager, og handleplanen er et skridt i retningen mod Holbæk Kommunes vision om at blive den kommune i Danmark, der er bedst til at samarbejde med borgere og virksomheder i udviklingen at nye løsninger, velfærd og tryghed.
Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med landdistriktsudvikling?
Vi skal styrke det lokale potentiale. Det skal ske ved at støtte den lokale virkelyst og det lokale engagement. Vi skal hjælpe lokalområderne og støtte dem i at skabe den udvikling, som de hver især ønsker. Så det handler ikke om, at vi fra kommunens side skal komme med en samlet, færdig pakke og levere den i lokalområdet. Det er dødsdømt. For det er de lokale ildsjæle, der skal være drivkræfterne i deres egen lokaludvikling. Det er borgerne i landsbyerne, der er dynamoen og skal sørge for, at der er liv i lokalområderne.