Efter Folketingets vedtagelse af reformen af den kommunale udligning viser det sig, at effekten for land- og yderkommuner bliver markant dårligere end først antaget. Det skriver mediet NB-Økonomi på baggrund af tal fra Social- og Indenrigsministeriet.
Konkret er der tale om, at beregningsgrundlaget for det såkaldte ‘aldersbestemte udgiftsbehov’ er blevet ændret drastisk. Med reformen stiger tilskuddet til skolebørn med 19,4 procent, mens tilskuddet til ældre over 85 år falder med 21,1 procent. Sagt med andre ord rammer det kommuner i landdistrikterne, som har en større andel af ældre end bykommunerne, der til gengæld har en større andel af børnefamilier.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, som er talerør for en række kommuner i landdistrikterne, er formand Steffen Damsgaard bekymret over de nye tal.
– Jeg er meget bekymret, hvis de tal som først nu er kommet frem står til troende. Det vil uden tvivl betyde en forringelse af den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne, som regeringen og aftalepartierne ellers sagde, de ønskede at styrke, siger han og fortsætter:
– Det stiller spørgsmålstegn ved hele udligningsreformen, fordi der er tale om så markante ændringer af det aldersbestemte udgiftsbehov, at det forringer effekten for de kommuner, som i forvejen har en presset økonomi. I sidste ende vil det betyde hårde nedskæringer samt dårligere velfærd for de borgere, som bor og lever på landet – og gøre det mindre attraktiv at bosætte sig i en række land- og yderkommuner.
Lemvig Kommune er en af de medlemskommuner i Landdistrikternes Fællesråd, som bliver hårdt ramt af ændringen.
– Det er helt vildt. For Lemvig Kommune betyder det yderligere besparelser på budgettet for 2021 på cirka 1 procent svarende til omkring 10 mio. kr. Hvis denne ændring af det demografiske udgiftsbehov havde været med i den nye udligningsreform, havde effekten været et væsentligt større tab, end det man offentliggjorde, siger han og fortsætter:
– Det er et slag i ansigtet på landdistriktskommunerne, hvor der ofte er en overvægt af ældre borgere. Det her flytter helt klart penge fra landdistriktskommunerne.
Også på Lolland er der bekymring at spore hos borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
– I forvejen har den nye udligningsreform kun begrænset held med at understøtte de kommuner, der står med flest af fællesskabets opgaver. Det er Lolland Kommune et godt eksempel på, og med de seneste tal ser det kun værre ud. Det er forhåbentligt en misforståelse, men lad os få alle tal og beregninger på bordet, så fejl og misforståelser undgås, og vi kan tage debatten på et oplyst grundlag. Det er alle parter bedst tjent med.
Landdistrikternes Fællesråd vil bede Social- og Indenrigsministeriet uddybe baggrunden for ændringen i de aldersbestemte udgiftsbehov samt redegøre for konsekvenser for land- og yderkommunerne. Samtidig vil fællesrådet kontakte aftalepartierne for at skabe klarhed over de konsekvenser, ændringerne får.