I Landdistrikternes Fællesråd er det en positiv formand, der netop har modtaget regeringens længe ventede landdistriktsudspil.
– Vi ser mange gode og helt nødvendige forslag i dette udspil, bl.a. indenfor bosætning, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelse, mobilitet og grøn omstilling, som kan styrke landdistrikternes, og ikke mindst kystnære områders og øernes udvikling i fremtiden, ligesom det åbner op for flere private investeringer i disse områder, siger Steffen Damsgaard.
Plads til lokal udvikling
På planlovsområdet foreslår regeringen, at man løsner grebet lidt, herunder i kystnære områder, til gavn for turisme, erhverv og bosætning lokalt.
– Det er meget vigtigt og noget, som vi har kæmpet for længe. Forslaget åbner bl.a. op for at omdanne tomme bygninger til nye formål, som kan fremme den lokale udvikling, siger formanden.
Regeringen vil desuden give mulighed for 2.500 nye sommerhusgrunde, glamping i det åbne land og udbyde en række kystnære forsøgsprojekter, som kan få stor betydning lokalt, hvis de bliver realiseret.
– Jeg er rigtig glad for, at regeringen vil lempe lidt i planlovens regler i landzone, muliggøre 2.500 nye sommerhuse i kystnære områder, og generelt vil forenkle planlovens regler, også i kystnærhedszonen. Det er også positivt med justeringer i den udvidede strandbeskyttelseszone på de små øer, siger Steffen Damsgaard og uddyber:
– Det vil samlet set gavne mange lokalområder og bidrage med lidt mere turisme, bosætning og økonomisk vækst lokalt. Lempelserne er samtidig på et niveau, hvor alle Folketingets partier uden bekymring bør kunne tilslutte sig, for det vil på ingen måde betyde meget mere byggeri i landzone og de kystnære områder.
Uddannelser i landdistrikterne
Med udspillet ønsker regeringen at styrke skoler og uddannelser i landdistrikterne, hvor man bl.a. vil etablere en pulje på i alt 40 mio. kr. i 2024 og 2025 til små folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler beliggende i landkommuner. Puljen kan anvendes meget bredt til aktiviteter, læremidler mm.
– Nærhed til et grundskoletilbud er meget vigtig for børn og bosætning. Puljen sender desuden et signal om, at man gerne vil give en håndsrækning til de små skoler i landdistrikterne. Men vil man for alvor sikre dem langsigtet, bør man forlænge puljen til mere end blot 2025, og forhøje beløbet betydeligt. Eller styrke ø-, land- og yderkommuners økonomi gennem økonomiaftalen eller tilskuds- og udligningsaftalen, siger Steffen Damsgaard.
Generelt har adgangen til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser stor betydning for om børnefamilier og unge bliver boende i landdistrikterne.
– Ungdomsuddannelserne uden for de større byer er presset på økonomi og i fremtiden også på antal studerende. Derfor er vi glade for, at regeringen lægger op til at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelser for at tilgodese ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikter. Vi må dog afvente det endelige udspil.
– Ud over at sikre læreruddannelsen i Skive i en 3-årig ekstrabevilling i udspillet, så er der behov for en generelt øget finansiering af de mindste videregående uddannelsessteder med professions- og erhvervsakademi-uddannelser, påpeger Steffen Damsgaard.
Fra A til B på landet
Den kollektive transport er vigtig for landdistrikterne, og for at styrke mobiliteten foreslår regeringen at indføre en ordning med bus-på-bestilling, at give støtte til flere frivilligbusser, at give 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i et begrænset tidsrum og at indføre et kørselsfradrag til studerende og elever bosat i 25 yderkommuner.
– Det er tiltag, som alt andet lige vil gøre det lettere for borgere i landdistrikter at transportere sig, ligesom en del studerende vil kunne få et kørselsfradrag og køre selv fra 17-års alderen. Jeg synes, at det supplerer hinanden godt og er et skridt i den rigtige retning. Vi ser dog stadig en styrket busdrift som rygraden i den kollektive transport i landdistrikterne og ser frem til at ekspertgruppen for kollektiv mobilitet kommer med sine anbefalinger til, hvordan vi med yderligere tiltag sikrer fremtidens mobilitet i landdistrikterne.
Landdistriktsformanden kvitterer desuden for en række andre initiativer i udspillet.
– Jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af, at regeringen viderefører puljen til borgerdrevne købmandsbutikker frem mod 2027, som er en stor hjælp til at bevare det nære handelsliv i landsbyerne. Vi kvitterer også for 200 mio. kr. i kompensation til kommuner, der har opsat og opsætter VE-anlæg, ligesom det er positivt, at man påbegynder et tværministerielt arbejde for at skabe mulighed for omplacering af boliger i det åbne land, siger Steffen Damsgaard.
Stadig mange fugle på taget
Næste skridt bliver, at udspillet skal forhandles med regeringen og aftalepartierne, ligesom flere af forslagene nu skal videre i nye arbejdsgrupper.
– Med dette udspil sætter man en retning for landdistrikterne, men der er fortsat et stort politisk arbejde foran os, ligesom det skal følges op af yderligere landdistriktsinitiativer og et fortsat landdistriktsfokus fra regeringens og Folketingets side. Dét kommer vi til at følge tæt, og jeg håber, at flere partier kan bakke op og se nødvendigheden af, at vi skaber nogle bedre rammer for landdistrikternes udvikling, afslutter Steffen Damsgaard.
Læs flere reaktioner på landdistriktsudspillet fra Landdistrikternes Fællesråd her:
Gode takter i forslag om kompensation til kommuner, der planlægger store VE-anlæg