Den grønne trepart har præsenteret en ny aftale, der skal sikre en langsigtet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Målet er at indfri regeringens ambitiøse klimamål, samtidig med at fødevareerhvervet og de tilhørende arbejdspladser i videst muligt omfang bevares. Landdistrikternes Fællesråd anerkender nødvendigheden af den grønne omstilling, men advarer samtidig om aftalens potentielt alvorlige konsekvenser for landdistrikterne.
– Nu er rammerne lagt, og vi ved, at det i høj grad er landdistrikterne, som skal lægge arealer til den grønne omstilling, bl.a. med massiv skovrejsning, vådområder og udbygning af vedvarende energi. I de kommende år sættes der ekstra turbo på disse tiltag, og det vil alt andet lige forandre den lokale udvikling og det lokale landskab, ligesom det skaber utryghed hos mange, så snart der er planer om markante ændringer, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikternes Fællesråd er særligt bekymret for den lokale og regionale vækst og beskæftigelse, samt bosætningen i landdistrikterne.
– Det er vigtigt, at denne aftale, kombineret med det kommende landdistriktsudspil, turismestrategi og fremadrettede politiske tiltag, også kan være en løftestang for at skabe flere arbejdspladser og mere bosætning i landdistrikterne, ligesom nye skov- og naturarealer skal være tilgængelige og bidrage til attraktive landdistrikter. Det har vi store forventninger til. Dertil får kommunerne et vigtigt medansvar for den lokale omstilling og udvikling, siger Steffen Damsgaard.
En afgift og ekstra pres på arealerne rammer hårdest i landdistrikterne
Et centralt element i aftalen er indførelsen af en CO2-afgift på landbruget, der starter på 300 kr. pr. ton i 2030 og stiger til 750 kr. pr. ton i 2035 før bundfradrag. Mens afgiften skal bidrage til at reducere landbrugets CO2-udledning, er formanden bekymret for, hvordan den vil påvirke landdistrikternes økonomi og beskæftigelse.
– Vi er for den grønne omstilling, men det er afgørende, at afgiftsmodellen ikke forværrer de allerede eksisterende landdistriktsudfordringer med færre jobs og lavere beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at landbruget får reelle omstillingsmuligheder, så vi udvikler erhvervet fremadrettet, siger Steffen Damsgaard.
Aftalen omfatter også en ny arealstrategi, som skal fremme mere natur, skov og grøn energi, hvor et af tiltagene er 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Steffen Damsgaard påpeger, at dette kan påvirke tiltrækningskraften og udviklingen i de lokale områder, hvis ikke man tænker det bredere billede ind.
– Der er mange krav til vores arealer i denne tid, og derfor er det vigtigt, at et jordstykke kan bidrage til flere mål samtidig. Med en multifunktionel tilgang bør det være muligt at balancere hensynet til biodiversitet, klima, drikkevand, erhverv og fødevareproduktion, men den største udfordring ligger måske i at bevare et land i geografisk balance undervejs og skabe nye jobs og bosætningsmuligheder lokalt, afslutter Steffen Damsgaard.