Håndværkerfradraget er igen på finansloven, hvor der afsættes 300 mio. kr. årligt til ordningen, der sigter mod klimasikring af boliger og energirenoveringer.
– Vi bakker op om håndværkerfradraget, men vi håbede, at det var målrettet boliger i land-, ø- og yderkommuner, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor boligejere generelt har mindst opsparing, mindst friværdi og dermed ikke kan få finansiering, udtaler formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Gamle nyheder fra årets løb
Der er i finansloven for 2025 anvist finansiering til de politiske aftaler, der er indgået i 2024 og gældende for 2025 og frem. Der kan bl.a. nævnes, at regeringen og aftalepartierne SF og Radikale Venstre har afsat 2,5 mia. kr. til de kommuner, som blev presset af økonomiaftalen, der blev indgået før sommerferien mellem regeringen og KL.
– Den økonomiske håndsrækning er altafgørende for at undgå massive nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Det har vi kæmpet for, men det ændrer ikke på, at der fortsat er et akut behov for en ny udligningsaftale, der skaber større stabilitet i kommunernes økonomi, siger Steffen Damsgaard.
Han anerkender, at der i finanslovsaftalen for 2025 er finansiering af forslagene i landdistriktsudspillet, som blev præsenteret tilbage i august.
– Aftalen ser ud til at prioritere de over 30 fortrinsvis gode initiativer i landdistriktsudspillet og det efterfølgende udspil til bedre finansiering af de små ungdomsuddannelsesinstitutioner via taxameterordningen. Det er ikke så overraskende, og der er fortsat et stort behov for at fortsætte vigtige initiativer, samt flere nye tiltag.
Nedskæringer og manglende prioriteringer
Formanden finder det utilfredsstillende, at landsbypuljen til landsbyfornyelse, som rummer midlerne til nedrivning, tilskud til renovering og generel byfornyelse, samt bredbåndspuljen og landdistriktspuljen, ser ud til at falde væsentligt, jævnfør det tidligere fremlagte finanslovsforslag.
– Det er puljer, som er vigtige for landdistrikternes udvikling og for at man kan leve et helt liv uden for de større byer. Derfor er det stærkt utilfredsstillende, at man næsten halverer landdistriktspuljen til 25,8 mio. kr. årligt, og landsbypuljen til byfornyelse falder til 82,4 mio. kr. – langt fra de 330 mio. kr. årligt, som udvalget for levedygtige landsbyer anbefalede til denne pulje. Det vil betyde, at man ikke får stoppet efterslæbet for byfornyelse og nedrivning i landdistrikterne.
– Puljernes niveau er historisk lavt og vil betyde afvikling frem for udvikling, siger Steffen Damsgaard, der påpeger, at det lave niveau også gør sig gældende for bredbåndspuljen i 2025, ligesom i 2024.
– Det lader til, at en super hurtig bredbåndsdækning ikke har betydning for regeringen og aftalepartierne, siger han.
De kystnære områder og de små øer har indtil nu haft en dedikeret pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG). Men den forsvinder også med finanslovsaftalen.
– Det ser ud til, at midlerne kommer ind i en fælles landdistriktspulje, og dermed målrettes de ikke specifikt, hvor jobomstillingen og bosætningen er mest truet i landdistrikterne, nemlig de kystnære områder og de små øer. Det vil alt andet lige betyde færre jobs og mindre bosætning i de berørte områder, siger formanden og tilføjer:
– Vi ønskede en bedre løsning via FLAG eller LAG-systemet, så den lokale udvikling fortsat kunne finde sted, og puljen kunne forblive på 16 mio. kr.
Det kræver flere tiltag at få et land i bedre geografisk balance
– Tager man de allerede kendte politiske aftaler med, herunder Landdistriktsudspillet, planlovsforliget, Den Grønne Treparts-aftale, uddannelsesreformen, sundhedsreformen og turismestrategien, der er indgået tidligere i 2024, så er der flere tiltag, der bringer Danmark i lidt bedre geografisk balance, men der er stadig behov for massive tiltag i landdistrikterne for at få et land i bedre geografisk balance, siger Steffen Damsgaard.
Han fremhæver afslutningsvis behovet for en vision og sammenhængende offensiv strategi for landdistrikterne med henblik på en helhedsorienteret, sammenhængende indsats for et Danmark i bedre geografisk balance.