Bredbåndspuljens 100 millioner kroner er ikke at finde i regeringens finanslovsforslag, der præsenteres mandag.
– Det er meget bekymrende og skuffende, at regeringen endnu en gang ikke lægger op til at prioritere midler til den statslige bredbåndspulje, som har sikret tusindvis af danskere i landdistrikterne adgang til bedre bredbånd, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og tilføjer:
– Det her handler om arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne. Derfor vil det være katastrofalt, hvis puljen ikke videreføres. Det vil være et regulært svigt af landdistrikterne.
Det er ikke første gang, at bredbåndspuljen er i livsfare. Sidste år var puljen også fraværende i regeringens finanslovsudspil, men de 100 millioner til hurtigere bredbånd i landets tyndest befolkede områder blev sikret under forhandlingerne, der udmøntede sig i en aftale mellem regeringen, Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.
Dette år har coronakrisen vist vigtigheden af et lynhurtigt internet i alle landets egne, og bredbåndspuljen burde dermed være selvskrevet på årets finanslov, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
– Fra den ene dag til den anden blev tusindvis af danskere sendt hjem til hjemmearbejdspladser. Når arbejdspladserne rykker ind i hjemmet med blandt andet videomøder som daglig kommunikation, er et lynhurtigt bredbånd pludselig altafgørende. Det siger sig selv, at det kræver et hurtigt internet at imødekomme et nyt digitalt hjemmearbejdsliv. Ikke mindst dén erfaring bør tjene til at minde os om, at bredbånd anno 2020 er at betragte som kritisk infrastruktur, siger han og tilføjer:
– Over 100.000 hustande har fortsat ikke adgang til ordentlig bredsbåndsdækning. Det er hovedsageligt dem, der bor i de mest tyndt befolkede området af landet, som nu risikerer at blive ladt tilbage på perronen. Vi taler om steder, hvor der er markedssvigt, derfor bør vi som samfund træde til og sikre en ordentlig digital infrastruktur i hele landet.
Om Bredbåndspuljen:
Puljen til bredbånd blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få bedre dækning til de adresser, hvor det kommercielle marked ikke kommer til at række. Dette har primært været adresser i landdistrikterne, hvor udrulningen har været eller er særligt omkostningsfuld. I 2017 kritiserede blandt andet Landdistrikternes Fællesråd puljen for at tildele flere millioner kroner til projekter i Region hovedstaden, hvorimod projekter i landdistrikterne blev afvist.
Sidenhen er der forekommet justeringer, så midlerne i højere grad øremærkes områder med markedssvigt, det vil sige i landzone og i land- og yderkommuner, hvilket bemærkes i en rapport foretaget af Energistyrelsen, der evaluerer Bredbåndspuljen anno 2019 og grundlæggende finder resultaterne positive.