Venstres kommunalordfører, Carl Holst, udtaler onsdag i avisen Danmark, at der skal ske ændringer i måden, pengene bliver fordelt i landets kommuner, og at der i hvert fald skal ske ændringer i hovedstadsudligningen, hvor mere end fem milliarder kroner bliver givet fra især de rige kommuner i Nordsjælland til København og omegnskommunerne.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, som i medlemskredsen tæller 47 kommuner rundt i hele landet, tager man positivt i mod meldingen fra regeringspartiet.
– Jeg glæder mig over den udmelding, som Venstre er kommet med i dag. Det handler om at lægge en fair og stabil bund under de kommunale budgetter, særligt i land- og yderkommuner, der i forvejen har en meget presset økonomi, siger formand Steffen Damsgaard.
Han understreger, at udligningsordningen er en vigtig del af fundamentet for sammenhængskraften. Hvis der bliver for store forskelle i kommunernes grundforudsætninger, så vil kommunerne miste indbyggere, og Danmark vil blive revet midt over.
– Mange land- og yderkommuner er pressede, og det går i sidste ende ud over den borgernære kernevelfærd, især decentralt uden for hovedbyen. Land- og yderkommunerne anvender de begrænsede økonomiske ressourcer meget effektivt, men det kompenserer kun delvist for de relativt få økonomiske ressourcer, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
– Det siger sig selv, at det er dyrere at have 21.000 borgere bosat i en kommune på over 500 kvadratkilometer, frem for at have samme antal borgere på 13 kvadratkilometer.
De kommuner, der oplever et fald i befolkningstallet, og dermed et fald i indtægterne, er ekstra hårdt ramte i en negativ spiral og tvinges til at skære ekstra hårdt i børnehaver, skoler, plejehjem og lignende. Det forringer muligheden for at vende befolkningsudviklingen og skabe tilflytning.
Når man sammenligner de 34 kommuner, som er med i hovedstadsudligningen, med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne i provinsen tjener mindre og betaler en større del i skat, kommunernes udgifter til overførselsindkomster er højere, mens kommunerne bruger færre penge på ældre og skoler og daginstitutioner.
– Udligningssystemet behøver ikke diktere millimeterretfærdighed mellem kommunerne, men man bliver nødt til at forholde sig til, at der er forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov, siger Steffen Damsgaard.
Han understreger, at der aktuelt er store udfordringer for en række yderkommuner, der oplever at beskæftigelsesfrekvensen og selvforsørgelsesgraden er meget lavere hos tilflytterne til kommunen end hos fraflytterne fra kommunen, hvilket presser land- og yderkommunernes økonomi.
Damsgaard foreslår, at man i forlængelse af det forberedende arbejde der pågår forud for forhandlingerne om justering af udligningsordningen, laver en række ændringer i den kommunale omfordelingsmodel, således at man både gentænker udligningsreformen og selve finansieringsfundamentet med henblik på at styrke land- og yderkommunerne.