Kom til møde i Netværk for Landdistriktskoordinatorer

Arbejder du med landdistriktsudvikling? Få ny viden og inspiration til udvikling af landdistrikterne i kommunen til møde i Netværk for Landdistriktskoordinatorer den 14. november i Randers.

Med Netværk for Landdistriktskoordinatorer har KL og Landdistrikternes Fællesråd dannet et fælles netværk, hvor kommunale medarbejdere kan dele viden og få inspiration indenfor landdistriktsudvikling.

Det er tredje gang i år, at netværket mødes til netværksmøde. Denne gang går turen til Randers Kommune den 14. november i Øster Velling Forsamlingshus, Neikilsvej 8, 8920 Randers. Deltagerne kan blive klogere på, hvad en multifunktionel jordfordelingsfond indebærer, høre et oplæg om og af Nordregio og få indsigt i et kortlægningsprojekt ved Center for Regional- og Turismeforskning.

Der er stadig mulighed for at deltage i mødet, du kan tilmelde dig her. Prisen for tilmelding dækker to deltagere, så tag din landdistriktsinteresserede kollega med under armen, så netværket bliver endnu større.

Program den 14. november 2019

9.30 – 10.00: Morgenmad og kaffe

10.00 – 10.05: Velkomst v. Landdistrikternes Fællesråd og KL

10.05 – 10.45: Velkommen til Randers Kommune og Øster Velling

10.45 – 11.30: Netværket rundt: Hvad rører sig og siden sidst

11.30-12.30 Oplæg og gruppearbejde om kortlægningsprojekt v. Anders Hedetoft, Center for Regional- og Turismeforskning

– Den kommunale landdistriktsindsats i landets yder- og landkommuner. Foreløbige resultater fra en række telefoninterviews.

– Præsentation af de første forsøg på at beskrive udviklingen i lokalsamfundene ved hjælp af socioøkonomiske indikatorer (registerdata).

12.30-13.30: God frokost og tid til netværk

13.30-14.00: Oplæg om multifunktionel jordfordelingsfond v. Landbrugsstyrelsen

14.00-14.30: Collective Impact v. Mette Skovbjerg, KL

14.30-14.45: Kaffepause

14.45-15.15: Oplæg om Nordregio v. Louise Ormstrup Vestergård, Nordregio

15.15: Tak for i dag

 

Fakta: Netværk for Landdistriktskoordinatorer

Kommunernes netværk for landdistriktskoordinatorer henvender sig til kommunernes landdistriktskoordinatorer eller de centrale medarbejdere i forvaltningen, som varetager landdistriktsudviklingen. Netværket er en faglig ramme, der skal give deltagerne adgang til at opbygge viden, nye kompetencer og netværk med kollegaer i andre kommuner såvel som hos andre relevante aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling.

Kontaktpersoner

Emra Jusubasic, konsulent, tlf.: 5385 0129, mail: eju@landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail