Centraliseringen af videregående uddannelser i de største byer er vokset i en årrække. Det har svækket sammenhængskraften, mener Landdistrikternes Fællesråd, der vil have Folketinget til at sikre en bedre geografisk fordeling.
Forslaget møder nu opbakning fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, som vil flytte flere uddannelser ud i landet. Samme melding lyder fra flere andre partier.
– Jeg vil gerne kvittere for, at Socialdemokratiet og en række af Folketingets øvrige partier bakker op om vores forslag om, at der skal være et større uddannelsesudbud i provinsen, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
– Det er vores ønske, at der bliver mulighed for, at man kan tage en lang række uddannelser flere steder, det vil sige uden for de største byer, så man som ung ikke absolut er nødsaget til at rejse langt for at få sin uddannelse.
S-forslag er et godt første hug
Socialdemokratiet lægger op til, at det er professionsuddannelser til pædagog, skolelærer og sygeplejerske, der skal flyttes til landområderne.
– Umiddelbart er vi rigtig positive over for, at Socialdemokratiet foreslår at udflytte professionsuddannelserne. Vi kan nemt komme med endnu flere forslag, men det er et godt første hug, siger Steffen Damsgaard og nævner lukning af flere uddannelsesafdelinger med lærer- og pædagoguddannelser på Sjælland samt Skårup seminarium på Fyn, der til trods for et stigende antal studerende måtte lukke for at University College Lillebælt kunne spare 17 millioner kroner om året.
Damsgaard påpeger dog, at det kræver mere end en håndfuld professionsuddannelser at vende en udvikling, hvor folk samler sig mere og mere i de store byer og især i hovedstadsområdet.
– En nøgle til at fastholde de unge i landdistrikterne er, at de kan uddanne sig lokalt. Når unge mennesker er nødt til at flytte ind til de større byer, er det, fordi det er der, mulighederne er, når de skal videreuddanne sig. Derfor skal visse universitetsuddannelser også udflyttes, hvis det står til os, siger han.
I en rundspørge foretaget af Landdistrikternes Fællesråd, som blev offentliggjort i august i Jyllands-Posten, svarede 9 af 10 borgmestre, at videregående uddannelsesmuligheder er “vigtigt” eller “meget vigtigt” for bosætningen i deres kommune. Samme andel gav udtryk for, at den nuværende placering af videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til affolkningen i yderområderne.
Faglige miljøer i hele landet
Uddannelser skal flyttes tættere på de områder, uddannelserne sigter mod, mener Landdistrikternes Fællesråd. Det kan for eksempel være områder, hvor der er klynger af virksomheder indenfor produktion, energi, offshore eller turisme, og hvor der fx mangler erhvervsuddannelser og ingeniøruddannelser.
– Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
– Det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for f.eks. fødevarer, natur og industri skal ligge i de største byer. Det giver ikke mening, at uddannelser inden for naturressourcer, jordbrugsøkonomi, dyrlæge og skov-og landskabsingeniør alle sammen ligger i København.
Han bliver bakket op af 40 borgmestre, som blandt andet mener, at det vil blive lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til stillinger i det private erhvervsliv og i det offentlige, hvis der var flere uddannelsesmuligheder i lokalområdet.
Både Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten har tidligere udtalt sig positivt om udflytning af uddannelser.
Landdistrikternes Fællesråds formand vil drøfte udflytningen af uddannelser, når han mødes med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer i starten af oktober.