Regeringen og Dansk Folkeparti uddeler 100 mio. kroner til hurtigt bredbånd i de områder af landet, hvor man halter efter den digitale udvikling. 80 pct. af puljen går til landzonerne, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 48 kommuner rundt i hele landet, glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at udmøntningen af den statslige bredbåndspulje bidrager til bedre bredbånd i landdistrikterne.
– Det er glædeligt at borgere og virksomheder i landdistrikterne får bedre bredbånd, og det kan bredbåndspuljen bidrage med. Jeg vil også gerne rose energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og Dansk Folkeparti for at hæve puljen fra 40 til 100 millioner kroner, siger han.
Damsgaard mener dog, at midlerne fra puljen udelukkende bør gå til at sikre bedre bredbåndsdækning til landdistrikter, hvor markedskræfterne svigter. Han mener derfor, det er utilfredsstillende at over 25 pct. af midlerne er tildelt kommuner i hovedstadsregionen.
– Det er en alt for stor andel af midlerne, som går til hovedstadsregionen. Det virker helt forkert at kommuner som Høje-Taastrup, Gladsaxe og Rødovre kan få midler fra puljen, siger Steffen Damsgaard.
En anden opgørelsesform viser at 10 pct. af tilskudsmodtagerne ligger i en byzone. Og det er en forkert prioritering, mener Landdistrikternes Fællesråd.
– Det drejer sig jo om over 400 adresser i byerne ud af de cirka 4000 adresser, og de midler der går til de by-adresser er jo givet på bekostning af andre projekter i eksempelvis landdistrikterne, som enten har fået afslag eller har opgivet at søge.
Steffen Damsgaard mener slet ikke, at hovedstadsregionen skal have mulighed for at få statsstøtte til bedre bredbånd på bekostning af landområderne. Og Landdistrikternes Fællesråd har flere gange foreslået, at der indføres en geografiske afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.
– Det må være en bunden politisk opgave at få puljen afgrænset fra 2018, så den er øremærket landdistrikterne. Dermed kan man også få et langt mere retvisende billede over, hvor mange husstande der reelt er udfordret på bredbåndsområdet. For med byzonerne inkluderet er tallet med nødstedte bredbåndsborgere altså kunstigt pustet op.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.