Af Mette Ravn, formand for Partnerskabet Årets Ø, bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, Marcel Meijer, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, medlem af komitéen bag Årets Ø & Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, medlem af komitéen bag Årets Ø
De danske øer er et populært turistmål. Og det er også her, man finder en særlig grad af fællesskabsfølelse og initiativrigdom – båret frem af en stolthed over sin ø. Men forelsker man sig for alvor i ølivet og vælger den permanente bosætningsløsning, vælger man ofte også det hårde arbejde til.
»Ølivet er virkelig dejligt, men det er også hårdt arbejde,« indledte et ungt iværksætterpar fra Samsø en to-dages økonference på selvsamme ø. Den var arrangeret af partnerskabet bag Årets Ø: Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd. Vi kender i den grad øernes kulturelle og sociale rigdomme samt de problemstillinger, som mange af dem deler. Idéen om at bo på en ø indledes ofte af forestillinger om ro og gode fællesskaber, men bag den virkelighed ligger også rigide politiske rammer, som ikke tager højde for, at betingelserne på øerne ofte er milevidt fra fastlandets.
Bl.a. kæmper øerne en langvarig kamp mod planloven, herunder især strand- og kystbeskyttelseslinjer, som udfordrer mulighederne for at etablere nye virksomheder samt opføre nye boliger. På konferencen hørte vi om en ung familie, som i et halvt år har ventet svar på en anmodning om at starte virksomhed på deres kystnære adresse på Avernakø.
Og en ting stod klart efter to dage med oplæg, debatter og øhistorier: Der findes en sjældent set grad af initiativrigdom, gåpåmod og stærke fællesskaber på de danske øer. Lige nu vælger et stigende antal unge familier storbyerne fra og øerne til. Og det har aldrig været mere vigtigt at støtte op om øernes udvikling.
Vi – og ikke mindst politikerne – skal støtte de tiltag, der drives frem af øboere, så øernes fremtid ikke svækkes af rigid lovgivning og langvarige processer. Fælles for mange øer er deres skrøbelighed – nogle gange er fraflytning af bare få familier udslagsgivende for skolens overlevelse eller den sidste dagligvareforretning. Fremgang kan hurtigt mærkes. Nedgang lige så hurtigt. Og mens mangel på lejeboliger til de mange nye unge tilflyttere er en udfordring det ene sted, så er udfordringen andre steder, at gennemsnitsalderen er for høj.
Nogle gange kan livet på en ø virke som en kamp mod tyngdekraften, sagde oplægsholder på økonferencen og øfilosof Jørgen Rasmussen, som samtidig forklarede, at mange småøer ikke er bæredygtige i sig selv, men faktisk dyrere at holde i live, end hvis vi alle klumpede os sammen i de store byer. »Så hvad skal vi med dem i fremtiden?« blev der spurgt med et glimt i øjet.
Vi skal sikre, at ølivet ikke kun bliver fremstillet som en romantisk forestilling, men at vi også sætter fokus på ølivets udfordringer i form af blandt andet love, der ikke tager højde for øernes betingelser. Samtidig skal vi være opmærksomme på og anerkende, at meget af udviklingen på øerne bæres frem af frivillige ildsjæle. Fremtiden på vores øer skal nemlig ikke sættes til diskussion – og sådan lød også konferencedeltagernes svar på øfilosoffens spørgsmål: »Det er vores hjem, så selvfølgelig skal vi kæmpe for det!«