Året 2019 er gået på hæld. Det har været et år, som vil blive markeret i de politiske historiebøger. I år 2019 fik Danmark en ny socialdemokratisk regering. Efter 20 dages forhandlinger præsenterede den nye regering sit såkaldte forståelsespapir forhandlet på plads sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Allerede på første side bebuder teksten ”et opgør med centraliseringen af Danmark”, ligesom ambitioner om at bekæmpe ulighed, styrke velfærd og skabe udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd i hele landet opridses.
Alt i alt et forståelsespapir med løfter til det decentrale Danmark. Og samtidig et papir, der har indgydt håb rundt om i landet. Om at der nu vil blive taget et opgør med nogle af de manglende rammevilkår og strukturer, som til stadighed skævvrider og splitter vores land.
Særligt med det nuværende udligningssystem er vi i gang med at skabe et todelt land – ét land i udvikling med gode velfærdstilbud og ét land, hvor manglende økonomiske ressourcer skubber i retning af afvikling. Det er fuldstændig afgørende, at 2020 bliver et år, hvor vi får sikret et stabilt økonomisk fundament under kernevelfærden i hele landet. Vi kan ikke med rette fortsætte med at kalde os et velfærdssamfund, hvis velfærdsniveauet er betinget af, hvilken kommune man bor i. Skal det fortsat være ens bopæl, som afgør antallet af pædagoger i vuggestuen, og det antal minutter vores ældre har kontakt med plejepersonalet? I så fald må vi revidere vores selvopfattelse. For så er vi ikke længere et universelt velfærdssamfund, men et betinget velfærdssamfund.
Det kræver handling nu!
Flere steder i landet kæmper kommunerne med budgetterne i en sådan grad, at den helt nære borgervelfærd som ældrepleje, skoler, daginstitutioner og infrastruktur er beskåret helt i bund. Derfor håber jeg, 2020 bliver året, hvor vi får et socialt og geografisk retfærdigt udligningssystem. Det har Danmark brug for.
Året 2019 kommer også til at blive husket som året, hvor klimadebatten for alvor fik fat i stort set hele det politiske spektrum. Den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg blev kåret til Årets Person af Time Magazine, mens den danske valgkamp for første gang handlede mere om klimapolitik end om udlændingepolitik. Det er også det år, hvor den nye regering fik forhandlet en klimalov på plads med et bredt flertal af Folketingets partier. En klimalov, hvor Danmark forpligter sig på at reducere landets udslip af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
I Landdistrikternes Fællesråd har vi noteret os de politiske vinde og ambitioner, og vi er overbeviste om, at målet ikke lader sig gøre uden at have landdistrikterne med. Derfor var 2019 året, hvor vi besluttede at lave et klima- og bæredygtighedsudspil i 2020. Året 2019 var også året hvor vi sad med ved bordet i arbejdsgruppen Collective Impact, “Det åbne land”, sammen med en lang række toneangivende organisationer – fra Danmarks Naturfredningsforening til Landbrug & Fødevarer – og anbefalede forhandlingsparterne under finanslovsforhandlingerne at afsætte én milliard til den største jordreform i 200 år baseret på multifunktionel jordfordeling.
I Finansloven blev der afsat kr. 200 mio. årligt i 10 år, hvilket er en start, men langt fra tilstrækkeligt. Derfor vil vi presse på for, at 2020 også bliver året, hvor forårets klimahandlingsplan indeholder endnu flere midler til en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling. For derigennem kan vi igangsætte en omfattende, bæredygtig landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landområderne, klimatilpasser landbruget og skaber mere natur.
I Danmark er land og by hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Både i forholdet mellem produktion og forbrug er land og by uløseligt forbundet, ligesom det i fremtidens omstilling til en mere bæredygtig leve- og produktionsvis er uundgåeligt, at land og by betragter sig som ét samlet land. Et samlet Danmark.
Som et valgår er 2019 garanteret en plads i de politiske historiebøger, mens 2020 kræver en særlig indsats for at blive husket. Jeg håber, at 2020 bliver et mindeværdigt år for de danske landdistrikter. Et år med flere midler til igangsættelsen af den største jordreform i 200 år, der kan skabe en bæredygtig landfornyelse med enorme samfundsgevinster til følge. Jeg håber også, at 2020 bliver året, hvor vi igen med rette kan kalde os et universelt velfærdssamfund. Hvor en social og geografisk retfærdig udligningsreform sikrer lighed i velfærden uanset bopælskommune.
Endelig håber jeg, at 2020 bliver året, hvor de øvrige tiltag og rammevilkår, vi længe har kæmpet for, bliver forbedret. Uanset om det handler om bosætning og tilflytning, erhvervsudvikling og jobskabelse, bedre infrastruktur og flere uddannelsesmuligheder eller mere lige adgang til sundhed og større tryghed i landdistrikterne. Målet er fortsat at opnå et land i balance og sikre vores sammenhængskraft med udgangspunkt i vækst og udvikling.
Det vil jeg arbejde for i 2020.