Når en krise slutter, dukker mulighederne op

Jeg ved godt, at mange selvstændige samt små og mellemstore virksomheder kæmper for deres overlevelse, men vi må ikke give op på de muligheder, der ligger i den grønne omstilling og i landdistrikterne generelt. Der er muligheder gemt i krisens aske.

En krise som coronakrisen har på kort sigt og måske også på lang sigt forandret en hel generations liv og perspektiv. Månedlang isolation fra samvær med ens kære og kolleger har forøget respekten for den hverdagstrummerum, de fleste af os ikke længere frygter, men higer efter.

Vi er allerede godt på vej mod en mere normaliseret dagligdag for de fleste, men der er ingen tvivl om, at coronakrisen kræver intens genopretningspolitik. Derfor bør vi sætte en klar retning for det samfund, vi ønsker efter krisen.

I asken fra enhver krise ligger mulighederne og venter. Coronakrisen er ingen undtagelse. Når alt er hvirvlet op i luften, opstår muligheden for at omorganisere på nye måder.

Det kræver en klog politisk genopretningsplan. Hvad angår landdistrikterne, er den bitre lektie fra finanskrisen i 2008, at erhvervslivet i det decentrale Danmark betalte en høj pris. En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at i perioden fra 2008 til 2018 steg antallet af arbejdspladser i bykommunerne med otte procent. I samme 10-årige periode tabte de danske yderkommuner 10 procent af deres arbejdspladser og har altså langt fra genvundet det tabte.

Det må ikke ske igen!

Når én krise slutter, dukker mulighederne op. Med coronakrisen kan vi sikre, at fortidens fejl ikke gentages. I samme ombæring står vi netop nu med muligheden for at fremtidssikre vores erhvervsliv ved at samtænke den økonomiske genopretning med den grønne omstilling. Det giver mening ikke mindst for erhvervsudviklingen i de danske landdistrikter.

Grundet situationens alvor bør regeringen lave en genopretningspakke målrettet udvikling og vækst i landdistriktskommunerne med fokus på land-, yder- og ø-kommunerne, som er de hårdest ramte. Det skal være en genopretningspakke med mange elementer, og her vil Landdistrikternes Fællesråd indenfor nærmeste fremtid komme med forslag til indhold i en samlet genopretningspakke.

I Danmark har vi mange modige mennesker, der tør tro nok på deres ideer, faglighed og kundskaber til at leve af deres egen virksomhed. Efter finanskrisen voksede antallet af iværksættervirksomheder i Danmark med 15 procent fra 2013 til 2018. Det vurderes, at lige under 20.000 nyetablerede virksomheder blev en del af det danske erhvervsliv sidste år. Iværksætterne er særligt følsomme overfor konjunkturændringer, så når der er nedgang i samfundet, kan det mærkes i de små virksomheder. Til gengæld er opblomstringen, som vi forhåbentligt kigger ind i på den anden side af coronakrisen, hurtig til at give iværksættere blod på tanden – især hvis de politisk vedtagne rammevilkår for at drive virksomhed er til stede.

Grønt iværksætteri er en central del af et fremtidssikret dansk erhvervsliv – ikke mindst i landdistrikterne. Derfor skal vi skabe de bedste vilkår for, at grønne iværksættere kan slå rødder og vokse sig store.

Men der er et stykke vej endnu.

For grønne iværksættere oplever barrierer i arbejdet med at skabe løsninger, der kan bidrage til CO2-reduktion i Danmark såvel som i resten af verden. Dansk Erhverv har i en analyse (2020) spurgt en række grønne iværksættere, hvilke barrierer, de vurderer, er i vejen for at indfri virksomhedernes potentialer. Analysens iværksættervirksomheder peger særligt på fem områder, der er behov for at forbedre samarbejde med offentlige institutioner om test af nye grønne løsninger, bedre adgang til kapital, bedre adgang til forskning, bedre adgang til talent (kvalificeret arbejdskraft) samt bedre adgang til offentlige data.

Flere af problemstillingerne er i forvejen velkendte i de danske landdistrikter. Dette gælder særligt adgangen til kapital samt adgangen til kvalificeret arbejdskraft, som delvis skyldes manglende uddannelsestilbud i nærområdet – også for virksomheder uden en grøn profil. Skal den grønne omstilling være med til at forme og udvikle et nyt, grønt arbejdsmarked i landdistrikterne er det derfor nødvendigt at arbejde med netop disse barrierer.

Hvis vi som samfund kan få sat turbo på nogle af de små og mellemstore virksomheder samt iværksættere og selvstændige, allerede nu, så er vi sikret et forspring til den tid.

Når usikkerheden og frygten for sygdom har lagt sig, er behovet for noget at leve af først i rækken. Vi skal have vores samfund op at køre igen, så der er jobs til alle. Og de, der tør skabe deres egne jobs, skal vi sikre et ordentligt grundlag for at drive virksomhed. Det er svært at tage højde for uforudsete katastrofer og pandemier, i hvert fald for langt de fleste af os, men udsigten til klimaforandringer er vi længe blevet advaret imod.

Ved udgangen af sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget en bindende klimalov med mål om at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Dette forår var før coronaens indtog helliget forhandlingerne om den klimahandlingsplan, der skal få landet i mål. For erkendelsen om behovet for en grønnere plan for Danmarks fremtid lå højt på den politiske dagsorden og var trængt ind i hele det politiske spektrum.

Det var inden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Nu tager vi små spæde skridt mod normaliteten, men alligevel en hverdag, der for altid er forandret.

Jeg ved godt, at mange selvstændige samt små og mellemstore virksomheder kæmper for deres overlevelse, men vi må ikke give op på de muligheder, der ligger i den grønne omstilling og i landdistrikterne generelt. Der er muligheder gemt i krisens aske.

Kronikken er tidligere trykt i Jyske Vestkysten.

Kontaktpersoner

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail