Maria Rørbye Rønn, generaldirektør DR, Christine Ravn Lund, forkvinde DUF og Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd.
Selvom DR, DUF og Landdistrikternes Fællesråd er tre vidt forskellige organisationer, så er der en ting der binder os sammen – nemlig ambitionen om at sikre, at unge over hele landet er en del af fællesskab.
Og netop forskelligheden er central, hvis vi skal sikre, at de unge også i fremtiden finder et fællesskab i public service, der spejler dem – fordi de unge er akkurat lige så forskellige som resten af befolkningen. På den måde er det vores håb at vi kan styrke sammenhængskraften mellem unge på tværs af landet.
Vi kender det sikkert alle sammen. Følelsen af at se et program der på en eller anden måde spejler os. Det kan være en fortælling om en dansker, der ligner os eller et nyhedsindslag fra vores eget lokalområde. Det giver os en følelse af, at netop vores lille hjørne af landet får et nationalt fokus, fordi der pludselig bliver sat billede på nogle af de lokale fællesskaber, vi indgår i til daglig.
I Danmark er vi gode til at skabe disse fællesskaber, og der bliver dagligt fortalt historier på radio og i tv og i stigende grad på digitale platforme, der spejler de mange forskellige typer af danskere, hvilket skaber en stærk følelse af sammenhold i de forskellige befolkningsgrupper – og mellem befolkningen som helhed.
Men når det kommer til unge, har vi som samfund det ofte med at skære unge over en kam. ”Det er sådan noget, de unge hører” – er nok en sætning, vi alle har hørt på et eller andet tidspunkt i vores liv, når man spillede en ny sang for et knapt så nyt familiemedlem.
Og det gælder ikke kun musik. Vi har en tendens til at lave samme generalisering, når det gælder mode, interesser eller ønsker til fremtiden.
“Akkurat ligesom at et socialt fællesskab ikke kan erstattes af en facebookgruppe, kan de danske medier og public service ikke erstattes af den generiske og hurtige nyheds- og underholdningsstrøm på medier som TikTok.”
Vi har tidligere oplevet samme fejl i medierne, som har forsøgt at indkapsle ungdommen i én gruppe, men de senere år har vist, at unge i virkeligheden bare gerne vil mødes, der hvor man er, og ikke tales til som en særlig gruppe. Det er vigtigt, for public service skal sikre, at der skabes et stærkt fundament for, at disse forskellige fællesskaber kan opstå blandt unge– og hvis vi skal lykkes med det, så er det grundlæggende helt nødvendigt, at vi ikke putter ungdommen i en kasse.
Tankegangen om en helt typisk dansk ung har ikke længere gang på jord. Selvom public service generelt – med lokale og regionale variationer – har godt fat i de unge, så kræver det et vedvarende fokus på netop denne befolkningsgruppe.
Over hele landet, selv i de mindste byer, findes et hav af ungdomsforeninger. Hver og en er de lige så forskellige som de unge, der udgør medlemsskaren. Nogle samles om interesser bundet op på naturen, andre på kulturen, andre igen på noget helt tredje. Og netop her ligger hemmeligheden, for hvis vi skal sikre, at unge får indhold, der passer til dem, skal vi stoppe med at putte unge i ungdomskassen og i stedet målrette indholdet til dem som vidt forskellige grupper med egne interesser.
Samtidig er mange foreninger drevet af unge for unge, hvilket skaber en konstant fornyelse og tilpasning til netop de forskellige nye interesser blandt de unge.
Det kræver en vedvarende udvikling, hvis vi ikke skal risikere, at en hel generations medieforbrug udelukkende produceres af de sociale medier uden journalistisk eller redaktionel bearbejdning, hvilket netop er en forudsætning for god public service.
Akkurat ligesom at et socialt fællesskab ikke kan erstattes af en facebookgruppe, kan de danske medier og public service ikke erstattes af den generiske og hurtige nyheds- og underholdningsstrøm på medier som TikTok.
Så hvis vi skal sikre, at unge også i fremtiden mærker et fællesskab i mediedækningen, styrkes i deres lokale forankring gennem lokale historier og bliver oplyst om samfundets udvikling, er det nødvendigt, at vi målrettet og hele tiden gør vores ypperste for at skabe fællesskaber i medierne, i foreninger og lokalområdet.
Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk.