Af Steffen Damsgaard
Det går godt i Danmark. Økonomien er god, og boligmarkedet spirer.
Men selvom danskerne har økonomien til at flytte på landet, risikerer de at få et nej til drømmeboligen i banken.
Det er nemlig ikke kun din økonomi og prisen på huset, der afgør, om du kan få et huslån. Postnummeret har også betydning.
Det er hverken rimeligt eller fornuftigt, og det har negativ effekt på landets vækst og udvikling.
Livskvalitet over økonomi
Det er særligt i de landsbyer, der ligger længst væk fra de kommunale centerbyer, at vanskelighederne ved at optage lån er mest tydelig, hvilket er ærgerligt, når boligkøberne fleres steder står i kø for at flytte til landdistrikterne.
De søger naturen og det særlige lokale fællesskab, man finder i landdistrikterne.
Den kvalitet, at naturen ikke er noget, man skal køre efter, men derimod omringer en, så snart man træder ud ad hoveddøren, og at man kan sikre sine børn trygge rammer i et lokalt miljø, hvor alle kender hinanden, vinder større indpas hos boligkøbere.
Årsagen er ofte den, at banker og realkreditinstitutter ikke mener, at de har tilstrækkelig sikring for, at et givent landområde eller en given landsby har en fremtid.
Det handler nemlig om, hvorvidt det vurderes, at boligen vil kunne sælges igen, og hvorvidt de har tilstrækkelig sikkerhed for at få pengene tilbage igen.
Strammere regler har gjort det vanskeligt
Den finansielle sektor spiller med andre ord en vigtig rolle for udvikling i landdistrikterne.
De senere år har flere politiske tiltag for at styrke erhverv og bosætning i landdistrikterne været med til at understøtte en positiv fremgang på ejendomsmarkedet i landdistrikterne, og der er givet flere realkreditlån til boligkøbere end årene efter den finansielle krise.
Men der er stadig strukturelle udfordringer i landdistrikterne og en oplevelse af, at strammere regler har gjort det vanskeligere at få ja til lån på almindelige markedsvilkår.
Alt for ofte ser vi, at en familie får afslag på et boliglån i en landsby, mens samme familie kan låne to-tre gange så meget til en bolig i en centerby i samme kommune.
Jeg appellerer derfor til, at man på Christiansborg nedsætter et udvalg, der kan arbejde på bedre finansieringsmuligheder i landdistrikterne og går videre med anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer, der fremhæver flere initiativer rettet mod bolig- og ejendomsmarkedet i landdistrikterne.
Hvis de nuværende konjunkturer skal komme hele landet til gavn, er man nødt til at kigge på de strukturelle forhold, som holder boligmarkedet i landdistrikterne tilbage – og dét kan kun gå for langsomt.