Regionerne løfter ikke kun centrale opgaver i sundhedsvæsenet, de spiller også en central rolle i en række opgaver, der er afgørende for et Danmark i balance.
Af regionsrådsmedlem Bent B. Graversen (V), regionsrådsmedlem Morten Flæng (S) og formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Med sundhedsstrukturkommissionens rapport er regionernes fremtid kommet til debat. Det er der meget godt at sige om – for velfærdssamfundet står over for en række store udfordringer, som kræver nye tilgange.
Men i modsætning til det indtryk den aktuelle debat efterlader, så gælder det ikke KUN sundhedsområdet. På en række andre vigtige samfundsområder løfter regionerne i dag helt nødvendige opgaver. De opgaver risikerer at blive glemt.
I Region Midtjylland bor ca. en tredjedel af de 1,4 mio. indbyggere i landdistrikterne. Og regionen har været med til at sikre et stærkt fokus på, at alle borgere skal inddrages, når der skal udvikles nye løsninger til fremtidens samfund.
I partnerskaber med kommunerne, men også med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kulturliv og borgere har det ført til en række konkrete projekter, strategier og aftaler. Om alt fra styrkede lokale kulturfællesskaber, til projekter der sikrer flere erhvervsuddannede.
Det gør de enkelte lokalområder mere attraktive at slå sig ned i. Men det øger også livskvaliteten, og understøtter både trivsel, sundhed og et samfund, hvor vi står sammen.
Der kan fx ikke skabes bedre balance og nærhed i mobilitetstilbuddene eller i klimaindsatsen på tværs af kommuner, hvis ikke region og kommune arbejder sammen, og borgerne i landdistrikterne høres, involveres og aktiveres direkte i at finde lokalt tilpassede løsninger, der på samme tid er både ressourceeffektive og bæredygtige, men også tværgående. Det samme kan siges om miljø, kultur, uddannelse og meget andet.
Sundhedsstrukturkommissionen nævner alle disse opgaver med ganske få ord på side 369 i en ellers 600 siders lang rapport. Men behovet for regionale løsninger på sundhed, miljø, trafik, klima, uddannelse og kultur forsvinder ikke, ved ikke at blive nævnt.
Det bør regeringen anerkende, når den arbejder med sit udspil til fremtidens struktur, hvis den vil sikre et land i geografisk balance.
Nærhed i den grønne omstilling
På miljøområdet er det regionerne, der har lavet det forarbejde, der nu har sikret finansiering af oprydning af i hvert fald nogle af de generationsforureninger, som fortidens manglende miljøpolitik har efterladt i vores landdistrikter. Fx på Harboøre Tange i Vestjylland.
I den kollektive trafik er der i stigende grad behov for løsninger tilpasset lokale behov. Men som samtidig fungerer på tværs af kommunegrænser. Her arbejder regionerne tæt sammen med kommunerne for at sikre nye attraktive og grønnere transportmuligheder. Fx. letbanen i Østjylland og Danmarks første batteritog, der er på vej i Vestjylland. God mobilitet er en opgave, der stadig har langt til mål. Men der kommer næppe flere blå busser på vejene, eller lokalbaner på skinner, hvis planlægningen overlades til staten.
Det samme kan siges på uddannelsesområdet. Det er nemt at lukke pressede uddannelsessteder i landdistrikterne, hvis man blot kigger på et Danmarkskort og søgestatistik, men ikke kender historie, traditioner og stedbundne kvaliteter knyttet til de enkelte skoler og institutioner.
Ja, og så gælder det helt overordnet ambitionen om et Danmark, hvor der er balance mellem by og land, hvilket regeringen klart og tydeligt har formuleret som ”Et Danmark i bedre geografisk balance”, i regeringsgrundlaget. Et Danmark, Hvor landsbyerne lever, og hvor landdistrikterne kan indtage den rolle, der er potentiale til og brug for. Både i udviklingen af fremtidens velfærd, men også i den grønne omstilling.
Der skal investeres milliarder i energiproduktion i landdistrikterne i de kommende år. Den proces kræver inddragelse og demokratisk styring, hvis der også i fremtiden skal være plads til at leve et godt liv uden for de store byer. Det er regionalt valgte politikere med til at sikre med partnerskabs-projekter, der er både lokalt forankrede og tværgående.
Tæt på – men langt nok væk
Regionerne har et dybtgående kendskab til lokale behov, ressourcer og udfordringer. Både de embedsfolk, der udfører opgaverne, og ikke mindst de politikere, som beslutter, hvordan opgaverne skal håndteres, er mennesker, der bor i regionen. Samtidig giver det regionale udsyn den fordel, at regionen er nødt til at finde løsninger på tværs i samarbejde med kommunerne.
Kombinationen af stort lokalkendskab med den armslængde og den faglige styrke, der ligger i at være region, er med til at sikre fleksible og innovative løsninger, som hurtigt kan sprede sig.
Dertil kommer den regionale arbejdsmetode, hvor inddragelse og partnerskaber er en nødvendighed – regionen kan jo ikke udskrive skatter. De midler regionerne får, er netop til at løse opgaver på tværs. Og det skal være i samarbejde med andre, hvis løsningerne skal fungere. Den tilgang har i høj grad har vist sit værd i Region Midtjylland, hvor regionen har samlet stærke partnerskaber om en udvikling, hvor både land og by er med.
Det er godt, at der nu er fokus på, at fremtidens sundhedsvæsen skal være lige for alle. Men vi skal huske helheden. Lad os derfor få debatten om alle de regionale opgaver.
Kronikken er bragt i Jyllands Posten den 6/7 2024