Klimakrisen og det, at over 43.000 unge hverken har en uddannelse eller et job, er ifølge SVM-regeringen tidens to største udfordringer. Udsagnet er korrekt, og derfor er det endnu mere hovedrystende at se økonomiske nedskæringer på ungdomsuddannelser uden for de større byer i regeringens finanslovsudspil.
Tag nu forslaget om at skære ned på tilskuddet til små gymnasier i landdistrikterne. Her vil regeringen spare godt 15 mio. kr. om året. Det går ud over 31 gymnasier i landdistriktskommuner. Lemvig Gymnasium er et af gymnasierne, der står til at miste en halv million kroner næste år i regeringens finanslovsforslag.
Det sker, på trods af at gymnasiet ihærdigt gør en indsats for både at løse udfordringerne med at få flere unge i uddannelse og bidrager til at gøre noget ved de store og massive klimaudfordringer. Det sidste understregede Louise Schack Elholm (V), minister for landdistrikter, vigtigheden af i et debatindlæg i JP 18/10: »Vi tror for eksempel på, at landdistrikterne både ønsker og kan bidrage til den grønne omstilling.«
For en lille uddannelsesinstitution som Lemvig Gymnasium, der i løbet af de seneste fem år har oplevet elevnedgang på 25 pct. grundet små ungdomsårgange, betyder en besparelse på en halv million kroner rigtig meget for fortsat at kunne fastholde antallet af unge i uddannelse med et bredt udbud af valghold og studieretninger. Lemvig Gymnasium har således sat klima på dagsordenen i undervisningen for at sikre, at eleverne opnår kompetencer til at forstå og arbejde med fremtidige klimaudfordringer.
De unge er fremtiden. Det er dem, der med uddannelse og viden skal bidrage til at løse kompleksiteten i de store samfundsudfordringer, vi står med i dag og i morgen. Derfor nytter det ikke at svække fundamentet for, at de små gymnasier kan klare sig økonomisk og være med til at byde ind med løsninger for at reducere gruppen af unge uden uddannelse eller job og de store klimaudfordringer.
Regeringen må bakke egne intentioner op. Første skridt kunne passende være at finde de godt 15 mio. kr. til de 31 mest udfordrede gymnasier. Det sidste, vi har brug for, er en svækkelse af lokale uddannelsesudbud og medvind til forfaldshistorier om unge og familier i landdistrikter, der nødtvunget må flytte væk fra lukkede uddannelser.
Indlægget er bragt i Jyllands Posten den 16. nov. 2023 her.