Statsminister Mette Frederiksen, der også har erklæret sig som børnenes statsminister, holdt onsdag sin første nytårstale til nationen. Her var det især ønsket om at redde danske børn i nød, der skinnede tydeligt igennem. Men for at vi kan gøre tilværelsen bedre for de mindste og mest udsatte i hele Danmark, er der et helt grundlæggende benspænd, som står i vejen.
En geografisk betinget ulighed forhindrer nemlig målsætningen om bedre tilbud til vores børn, hvis ikke vi sammen gør noget ved det kommunale udligningssystem. Formålet med udligningssystemet er at sikre kommunerne nogenlunde ensartede vilkår i deres serviceydelser til borgerne, således at borgerne i sidst ende er sikret et niveau af service, der svarer til skatteprocenten. Imidlertid er der behov for at ændre en række punkter i systemet, så det formål også realiseres i praksis. Dette kommer blandt andet til udtryk på børneområdet.
Ifølge opgørelser fra Bedre Balance har hovedstadskommuner på dagtilbudsområdet et udgiftsniveau, der er op til en tredjedel højere end for kommuner i provinsen. I Hovedstadens kommuner er procentdelen af sårbare børn 7,5 procent, mens det for kommuner i provinsen er 11,9 procent. Samtidigt viser beregningerne, at der er flere sårbare børn i provinsen end i hovedstadsområdet, men normeringerne i institutionerne er ikke tilsvarende højere.
Tallene viser med tydelighed, at udgifterne til vores børn er et område med geografisk ulighed, og det er udtryk for et fejlslagent udligningssystem, at der ikke er råd til at prioritere ens service landet over, trods det var formålet.
Der er brug for, at vi kigger vores udligningssystem efter i sømmene og kommer med et helt nyt bud på, hvordan det skal favne hele Danmark. Et udligningssystem der tager højde for de udfordringer, den enkelte kommune oplever, og som justerer fordelingen, så der er finansiering til et ensartet serviceniveau hele vejen rundt. En udligningsreform får os ikke i mål, men gør vejen dertil farbar.
Lad 2020 være året med fair regler landet over og en reformering af vores udligningssystem til gavn for landdistriktskommuner. Vi kan ikke fortsætte med at kalde os et velfærdssamfund, hvis velfærdsniveauet er betinget af postnummer. Lad os en gang for alle bevise, at vi er et Danmark, der både hænger sammen og står sammen.