Holder partierne bag uddannelsesaftalen ikke fast i reduktionskravet for optaget i de største byer, risikerer landdistrikterne at blive offer for pseudopolitik af værste skuffe. Reduktionskravet er uundgåeligt, hvis vi skal lykkes med et uddannelsesdanmark i bedre balance, skriver Steffen Damsgaard.
Partierne bag aftalen om flere og bedre uddannelser i hele landet er i disse dage ved at sætte de sidste kommaer på dét papir, der skal danne ramme for universiteternes reduktion af optaget i de fire største byer. Det sker efter, at universiteterne har indsendt deres planer for udflytning eller nedskalering af op til ti procent af uddannelsespladserne frem mod 2030.
Jeg kan frygte, at reduktionskravet i de fire største byer bliver tættere på fem end ti procent. Men jeg frygter i lige så høj grad, at partierne ender med at bukke under for presset fra universiteterne og åbner en kattelem for, at reduktionskravet ender som en venlig opfordring snarere end et håndfast krav.
Realiteten er, at reduktionskravet er selve forudsætningen for, at decentraliseringsøvelsen på uddannelsesområdet overhovedet kan lykkedes.
Uddannelser er bindeled mellem medarbejder og virksomhed
Årsagen kan vi finde i de faldende ungdomsårgange, der i den grad præger de videregående uddannelsers mulighed for at rekruttere nye studerende til de decentrale udbud. Hvis ikke vi kombinerer udflytningen med at begrænse udbuddet i de største byer, bliver opgaven med at fastholde de unge markant sværere – og måske slet ikke realisérbar.
“Udbuddet af uddannelser er stærkt forbundet med kompetenceniveauet lokalt og for virksomheders og offentlige arbejdspladsers mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft”
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Uddannelsesudbud har en afgørende effekt på et områdes tiltrækningskraft. Kan de unge tage en uddannelse lokalt, er der både skabt forudsætning for at blive boende, men også for at tiltrække nye til området.
Uddannelser er samtidig bindeled mellem medarbejdere og virksomheder og mellem viden og faglighed. Vi ser, at virksomheder i stigende grad etablerer sig, hvor der er et uddannelsesmiljø. Udbuddet af uddannelser er altså stærkt forbundet med kompetenceniveauet lokalt og for virksomheders og offentlige arbejdspladsers mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det er vi nødt til at tage bestik af, når vi lægger skinnerne for fremtidens uddannelsesstruktur.
Hold fast
Aftalens udformning har ikke været lige populær i alle egne af landet. Men den har sin fulde opbakning fra ikke mindre end 30 borgmestre, der sammen med os sendte et brev til partierne bag uddannelsesaftalen med ét klart budskab: Hold fast.
“Det er nødvendigt med et reduktionskrav for optaget i de største byer,”
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Sidenhen har borgmestre fra Aabenraa, Vordingborg, Vesthimmerland, Norddjurs, Syddjurs og Køge Kommune også meldt deres støtte på banen, ligesom regionsrådsformanden fra Region Sjælland har vist sin opbakning til budskabet.
Så kære politikere på Christiansborg: I kommunerne, i regionerne og i Landdistrikternes Fællesråd står man klar til at skabe de gunstige betingelser for, at uddannelsesaftalen kan blive en succes for de mange unge, der vælger at tage en uddannelse uden for de største byer. Gennem spændende studiemiljøer, billige studieboliger og vid adgang til relevante studiejobs, vil vi vise, at det gode uddannelsesliv også kan leves ude i provinsen.
Men det kræver, at uddannelsesaftalen ikke bliver til pseudopolitik. Skal aftalen virkeligt virke, er det nødvendigt med et reduktionskrav for optaget i de største byer, så uddannelsespladserne kan bredes ud til hele landet og skabe et Uddannelsesdanmark i bedre balance.